Restaurant Tannishus i Tversted præsenterer lørdag den 17. februar Henrik Strube, som er en dansk guitarist, forfatter, komponist og meget mere.
Han har spillet med de største navne og var selv et af de største. Det er han stadig og nu alene på scenen og stadig så fuld af liv, dejlig musik, kærlighed og ord, der både smelter og bider.
Henrik Strube er en fantastisk historiefortæller både på skrift og i sang og musik. Hold om mig – og tænk på, hvor godt det ku’ bli’ er han største hit i en samling, der er enorm. Smukke ballader og rødfarvede budskaber om et samfund, der optager den gamle københavner måske mere end nogensinde. Nu som med alt måske i en lidt mere afdæmpet udgave.
Den gode Strube pladedebuterede med danskrockbandet No Name, der arbejdede sammen med forfatteren Ebbe Kløvedal Reich, som leverede en del af bandets politisk/poetiske tekster.
Fra 1973 medvirkede han som guitarist i det politisk rockband Røde Mor, hvis rockcirkus turnerede meget i Danmark, Norge og Sverige og var et af halvfjerdsernes største danske rocknavne, live og på plade.
Henrik Strube udsendte sit første soloalbum “Ven Og Fjende” med tekster af Ebbe Kløvedal Reich i 1976, og frem til 1990, var Henrik Strube fuldtidsmusiker i studiet og på landevejen.
I perioden udsendte Henrik Strube en række albums, herunder “8338” fra 1983 med singlen ”Hold om mig”, der blev en evergreen.
Lørdag holder han en tidlig fødselsdagsfest med indtil nu 150 gæster på Restaurant Tannishus i Tversted- Onsdag fylder han 75 år og stadig på vejen. Ring til restauranten, hvis du vil med – 98 93 14 82.
Et par dejlige sange fra nyere tid.
Henrik Strube synger sit store hit Hold om Mig i en tid med store navne.



Der er helt sikkert “Hold om Mig”-garanti!