Nogen kan måske undre sig over, hvorfor Venstre vælger at præsentere deres byrådskandidater så at sige drypvis i Hjørring Kommune.
Forklaringen er den enkle og for så vidt meget demokratiske, at der organisatorisk er mange vælgerforeninger hos Venstre i Hjørring Kommune.
Man kan således stemme på lokale kandidater fra Venstre i hele Hjørring Kommune. Det gælder blandt andet Venstre i byerne Hjørring, Hirtshals, Tårs og Løkken.
I Hjørring by er de fem nuværende kandidater eksempelvis Thomas Baggi, Anders Rydahl, Jan Bering, Claus Mørkbak Højrup og Betina D. Jensen.
Selvfølgelig kan man så stemme på lige den, amn vil i kommunen. Det vigtigste er under alle omstændigheder, at man stemmer.
Dermed bakker man op om demokratiet, som vi aldrig må tage for givet!