Ikke færre end 23 herlige vandrefolk i julehumør fulgte fredag arrangøren fra Vandrefuglens Univers på en ca. 12 km travetur i skove, klitter, på strand og havn, i centrum, på villaveje og omkring søer i Hirtshals og Emmersbæk.
Det blev også til et kig ind i de to meget forskellige, men smukke kirker i Hirtshals og Emmersbæk samt en tur på skovkirkegården i Emmersbæk. Der blev nydt citronmåner ved Hirtshals Fyr og skålet i Nissepis på den nye solnedgangsplads på bakken ovenfor Hirtshals Havn.
Den medbragte og længe ventede frokost blev indtaget i Folkeparken.