Turistforeningen er sammen med Hirtshals Handel & Erhverv samt Destination Nordvestkysten og Fjord Line i fuld gang med at skabe en event, der i kølvandet på coronakrisen skal byde turisterne velkommen til Hirtshals.
Fjord Line er nemlig endelig tilbage i den sædvanlige dagssejlads mellem det sydslige Norge og Hirtshals Havn. Arrangementet løber af stablen onsdag den 2. marts, når dagens første afgang fra Norge rammer Hirtshals. Byens lokale fortovsmatroser sørger på dagen for den festlige flagning.
– Vi er klar klokken 8.00 med en flagsmykket by, to store bannere, der byder velkommen og forhåbenlig en masse, der vifter med små norske flag, lyder det fra turistchef Laila Zielke hos Hirtshals Turisme.
– Der bliver uddelt goodiebags med rundstykker sponsoreret af SuperBrugsen, tilføjer Laila Zielke, der opfordrer byens borgere til at møde frem og byde gæsterne velkommen til Hirtshals.
Der vil også være en repræsentant tilstede fra Fjord Line.