• Annoncering
  • Kontakt
  • Retningslinjer
Prøv vores mørke tema
NordsøPosten.dk

Topbanner

  • Nyheder
  • Kultur
  • Sport
  • Erhverv
  • Politik
  • Fritid
  • Debat
  • Børn & Unge
  • 112
  • Navne
  • Sponsorartikler
    • Arkiverede sponsorartikler
Intet resultat
Se alle resultater
  • Nyheder
  • Kultur
  • Sport
  • Erhverv
  • Politik
  • Fritid
  • Debat
  • Børn & Unge
  • 112
  • Navne
  • Sponsorartikler
    • Arkiverede sponsorartikler
Intet resultat
Se alle resultater
NordsøPosten.dk
Intet resultat
Se alle resultater

Topbanner

Hjemmearbejde rummer potentiale for ny bosætningsstruktur i Hjørring Kommune

Udvalget for strategisk by- og landdistriktsudvikling i Hjørring Kommune kan med fordel læse med her, idet en ny analyse viser, at mere hjemmearbejde kan udløse en stor samfundsmæssig gevinst.

af Niels Skipper
2. april 2021
i Politik
Udvalget for stategisk by- og landdistriktsudvikling i Hjørring Kommune. Foto: Arkiv.

Udvalget for stategisk by- og landdistriktsudvikling i Hjørring Kommune. Foto: Arkiv.

Langbanner Top

Udvalget for strategisk by- og landdistriktsudvikling  blev etableret i forbindelse med kommunalvalget i 2017. Politikerne i byrådet ønskede at styrke dialog og samspil med både borgere og lokalområder i kommunen.

Det er yderst interessant, fordi det er en klart erklæret præmis for udvalgets arbejde, at udviklingen i byerne og i landdistriktet er tæt forbundet med og afhængig af nye måder at arbejde sammen på i samspillet mellem kommunen, erhvervslivet og borgere omkring frivillighed i lokaldemokratiet og i byudviklingen.

Det er med andre ord politikernes ønske, at udviklingen skal ske så tæt på borgere, byer og landsbyer som overhovedet muligt. Derfor er det interessant at bemærke, at hjemmekontorerne efterhånden er blevet indrettet med hæve-sænke borde, ergonomisk korrekte kontorstole og kig til baghaven hos rigtig mange også i Hjørring Kommune. På grund af corona har mange nemlig efterhånden indrettet sig mere komfortabelt i hjemmet og arbejder helt eller delvist derfra.

Ifølge en analyse, der er udarbejdet af Small Great Nation på vegne af tænketanken Kraka og konsulentfirmaet Deloitte, kan der være grund til at tro, at denne tendens vil forsætte længe endnu. Ikke fordi det er strengt nødvendigt, men fordi hjemmearbejdet har frigivet en masse ressourcer i form af tid, givet os en anden form for arbejdsro og mindre trafik på vejene.

Derfor bør man fra politisk hold styrke incitamentet til fremadrettet at tage flere hjemmearbejdsdage, mener formand for Landdistrikternes Fællesråd, Steffen Damsgaard:

– Bliver der skabt bedre rammer for mere hjemmearbejde, vil det potentielt påvirke vores bosætningsmønstre og gøre det mere attraktivt for borgere at bosætte sig længere væk fra arbejdspladsen. Det skaber liv og udvikling i landdistrikterne og kan samtidigt være en samfundsøkonomisk gevinst, som den nye analyse peger på. Derfor bør man fra politisk hold understøtte mere hjemmearbejde, siger Steffen Damsgaard.

Hvis de danske lønmodtagere, der potentielt kan arbejde hjemmefra, gør det bare én dag hver anden uge, vil den samlede samfundsøkonomiske effekt i allerbedste fald kunne udgøre godt 4,2 mia. kr., viser analysen, der forsøger at kortlægge omfanget og konsekvenserne af et massivt voksende hjemmearbejde. Men selv hvis effekterne kun er halvt så store, så synes der stadig at være samfundsøkonomiske gevinster at hente.

Drømmen om den grønne baghave i provinsen

Udover at hjemmearbejdet potentielt kan udløse en samfundsmæssig gevinst, så kan bedre muligheder for mere hjemmearbejde også gøre det mere attraktivt at bosætte sig længere væk fra arbejdspladsen.

Denne tendens forplanter sig også helt konkret i tallene. I 2020 så man i København en netto-fraflytning på over 3.000 borgere, som fandt en ny bopæl væk fra hovedstaden.

Hjemmearbejde kan i den forbindelse gøre det mere attraktivt at flytte til landdistrikterne, fordi det for eksempel bliver lettere at fastholde nuværende arbejde i byen med mere hjemmearbejde. Samtidig kan hjemmearbejdspladser på den korte bane lette rekrutteringen for virksomheder i landdistrikterne som nogle steder i landet har svært ved at tiltrække den rette arbejdskraft.

Beregningerne og de mange positive effekter understreger behovet for politisk at styrke rammerne for hjemmearbejde, vurderer formanden for Landdistrikternes Fællesråd:

– Vi har i en periode været underlagt et helt unikt samfundseksperiment, som har vendt op og ned på vores prioriteter i mange forskellige lag. Først var hjemmearbejdet en streng nødvendighed, så var det lidt af lyst og nu kan det måske blive en del af hverdagen med én eller endda flere ugentlige hjemmearbejdsdage. Man bør derfor sætte ind og skabe grobund for nye vinde i boligmarkedet, der efter årelang urbanisering ser de første tendenser på, at folk flytter ud af de største byer og vælger bolig efter natur, grønne områder og frist luft frem for afstanden til arbejdet i byen, siger Steffen Damsgaard og tilføjer:

– Mere konkret kunne man for eksempel forestille sig, at grobunden blev skabt igennem et attraktivt fradrag på hjemmearbejdspladser for borgere med bopæl i de kommuner, som i forvejen er med i ordningen med forhøjet befordringsfradrag.

Det hele er som nævnt nok en overvejelse værd både på Christiansborg og i Udvalget for strategisk by- og landdistriktsudvikling i Hjørring Kommune, som i 2021 angiveligt allerede skulle have afholdt tre møder henhodlsvis den 21. januar, 25. februar og 17. marts.

Desværre ligger der kun referater fra udvalgets møder indtil den 15. december 2020.

Analysen om hjemmearbejde udarbejdet af Small Great Nation kan tilgås her.

 

Tags: Landdistrikternes Fællesråd
DelTweetSend

Langbanner

Tilmeld
Giv besked ved
0 Kommentarer
Inline meninger
Se alle kommentarer

Stort sidebanner


Lille sidebanner

NordsøPosten.dk

NordsøPosten.dk er ejet af Niels Skipper under virksomheden Skipper & Skipper.

Målet med netmediet er at præsentere lokale nyheder med kvalitet og hurtighed.

CVR-nr. 41271825

Følg os

Annoncering

Kontakt Niels Skipper for priser angående annoncering.

Du kan bruge e-mail adressen nedenunder eller benytte vores kontaktformular ved at klikke her.

Niels Skipper

Mobil: 28 74 27 48
E-mail: niels@nordsoeposten.dk

Kategorier

  • 112
  • Børn & Unge
  • Debat
  • Erhverv
  • Fritid
  • Kultur
  • Navne
  • Nyheder
  • Politik
  • Sponsorartikler
  • Sport

Lavet af Høj Data.

  • Nyheder
  • Kultur
  • Sport
  • Erhverv
  • Politik
  • Fritid
  • Debat
  • Børn & Unge
  • 112
  • Navne
  • Sponsorartikler
  • Arkiverede sponsorartikler
  • Arkiv

Lavet af Høj Data.

Du er ved at sende email til

Flyt kommentar