Hirtshals havn har i 2020 realiseret en omsætning på 71,2 mio. kr., hvormed havnen må konstatere en omsætningsnedgang på 6,0 % sammenholdt med havnens omsætning på 76,1 mio. kr. i 2019.
Havnen har i 2020 realiseret et regnskabsresultat på 4,6 mio. kr., og har med udgangen af regnskabsåret en egenkapital, der udgør 392,9 mio. kr.
I nedenstående tabel er regnskab 2020 sammenholdt med de forudgående fire regnskabsår:
Revisorpåtegning
BDO Statsautoriseret revisionsselskab har konkluderet, at årsregnskabet giver et retvisende billede af Hirtshals Havns aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2020 samt at resultatet af Hirtshals Havns aktiviteter og pengestrømme for regnskabsåret 1. januar – 31. december 2020 er i overensstemmelse med årsregnskabsloven.
Godkendelse af vederlag til bestyrelsesmedlemmer
En gang årligt skal Byrådet godkende havnebestyrelsens vederlæggelse på grundlag af det forgangne kalenderårs omsætningstal. Da havnens godsomsætning i 2020 overstiger 0,5 mio. tons, er der grundlag for, at der i 2021 kan udbetales fast vederlag til bestyrelsesmedlemmerne på samme niveau som i 2020.
Økonomi
Ultimo 2020 udgjorde Hjørring Kommunes garantistillelser for Hirtshals Havns låneoptag i alt 188,9 mio. kr.
Økonomiudvalget anbefalede den 23. august, at indstillingen fulgtes, hvilket skete onsdag i Hjørring Byråd.
Læs her hele Årsrapport 2020 Hirtshals Havn