• Annoncering
  • Kontakt
  • Retningslinjer
Prøv vores mørke tema
NordsøPosten.dk

Topbanner

  • Nyheder
  • Kultur
  • Sport
  • Erhverv
  • Politik
  • Fritid
  • Debat
  • Børn & Unge
  • 112
  • Navne
  • Sponsorartikler
    • Arkiverede sponsorartikler
Intet resultat
Se alle resultater
  • Nyheder
  • Kultur
  • Sport
  • Erhverv
  • Politik
  • Fritid
  • Debat
  • Børn & Unge
  • 112
  • Navne
  • Sponsorartikler
    • Arkiverede sponsorartikler
Intet resultat
Se alle resultater
NordsøPosten.dk
Intet resultat
Se alle resultater

Topbanner

Hjørring Kommune kan få rekrutteringsproblemer til grøn omstilling på Hirtshals Havn

Den grønne omstilling og øgede digitalisering får efterspørgslen på især ingeniører, teknisk- og it-uddannede til at stige markant frem mod 2030, men også inden for det samfundsfaglige område vil der være stor efterspørgsel.

af Niels Skipper
22. september 2021
i Politik
Konference om den grønne omstilling på Hirtshals Havn og i Hjørring Kommune. Foto (arkiv): Elling.

Konference om den grønne omstilling på Hirtshals Havn og i Hjørring Kommune. Foto (arkiv): Elling.

Langbanner Top

Efter konferencen på Nordsøen Forskerpark i mandags om den grønne omstilling står mange udfordringer tilbage for bestyrelsen på Hirtshals Havn samt lokalpolitikere og virksomheder i Hjørring Kommune. Blandt de problemer, der dårligt nok blev berørt, er rekruttering af kvalificeret arbejdskraft.

Danmark vil i 2030 mangle 13.000 uddannede kandidater indenfor områderne ingeniør, teknik og it. Hertil kommer en mangel på 7.000 personer med en mellemlang teknik- eller it-uddannelse. Det viser en mismatch-analyse udarbejdet af IRIS Group og HBS Economics for Danske Gymnasier og Ingeniørforeningen, IDA.

IDAs formand Thomas Damkjær Petersen kalder prognosen for trist læsning, men er omvendt ikke overrasket over, at Danmark står foran en truende mangel på disse faggrupper.

”Vi står allerede i dag med en beklagelig arbejdskraftmangel og nu med en kæmpe udfordring med udsigt til yderligere flaskehalse på disse områder. Sker der ikke noget, risikerer vi at skade virksomhedernes vækstpotentiale og dermed også fremtidens velfærd. Hvis ikke den truende mangel bliver imødegået med både opkvalificering og efteruddannelse, og ikke mindst et øget optag på de uddannelser, hvor efterspørgslen vil stige, ender det med et selvmål af dimensioner. Ingeniører, it-specialister og faglærte med teknik og it-kvalifikationer er med til at sikre, at danske virksomheder fastholder og udbygger vores stærke førerposition med løsninger på blandt andet klimaudfordringen og digitalisering. Det forspring vil det være dumt at hælde ud med badevandet,” siger IDAs formand.

Måske lidt overraskende viser prognosen, at der også bliver markant mangel på personer, der er uddannet inden for det samfundsvidenskabelige område, og det gælder både personer med korte, mellemlange og lange videregående samfundsvidenskabelige uddannelser. Her kommer arbejdsgiverne til at spejde forgæves efter op til 32.000 ansatte. Den del af prognosen overrasker Danske Gymnasiers formand Birgitte Vedersø.

”Det er jo ikke en gruppe, vi normalt tænker på, som nogen, der skal være flere af, men vi er heldigvis rigtig gode til at uddanne elever i samfundsfag, og fordi det almene gymnasium har så bred en fagrække, er vi også rigtig gode til at uddanne studenter, der er i stand til at tænke på tværs af fag og kombinere fx. samfundsfag med naturvidenskab eller teknologi og finde tekniske løsninger, der tænker de mennesker og institutioner ind, som skal bruge dem,” siger hun.

Både Danske Gymnasier og IDA håber, at analysen vil være afsæt for en konstruktiv dialog med politikere og arbejdsmarkedets parter.

Afslutningsvis kan det nævnes, at byrådsmedlem Claus Mørkbak Højrup (V), som også sidder i bestyrelsen for Hirtshals Havn, havde en flok unge studerende far Aalborg Universitet med til mandagens konference på Nordsøen Forskerpark.

Det kan vise sig at være et af mange proaktive tiltag, der bliver guld værd i den sidste ende, når rekrutteringsproblemerne snerper til.


Link til tidligere artikel

Greenport North præsenteret af Hirtshals Havn

Tags: Hirtshals Havnhjørring kommune
DelTweetSend

Langbanner

Tilmeld
Giv besked ved
2 Kommentarer
Inline meninger
Se alle kommentarer
Jan V.
1 år siden

Hvordan ser det ud med skovhuggere?
Er der mon nok af dem?

1
Besvar
Poul Møller Pedersen
1 år siden



0
Besvar

Stort sidebanner


Lille sidebanner

NordsøPosten.dk

NordsøPosten.dk er ejet af Niels Skipper under virksomheden Skipper & Skipper.

Målet med netmediet er at præsentere lokale nyheder med kvalitet og hurtighed.

CVR-nr. 41271825

Følg os

Annoncering

Kontakt Niels Skipper for priser angående annoncering.

Du kan bruge e-mail adressen nedenunder eller benytte vores kontaktformular ved at klikke her.

Niels Skipper

Mobil: 28 74 27 48
E-mail: niels@nordsoeposten.dk

Kategorier

  • 112
  • Børn & Unge
  • Debat
  • Erhverv
  • Fritid
  • Kultur
  • Navne
  • Nyheder
  • Politik
  • Sponsorartikler
  • Sport

Lavet af Høj Data.

  • Nyheder
  • Kultur
  • Sport
  • Erhverv
  • Politik
  • Fritid
  • Debat
  • Børn & Unge
  • 112
  • Navne
  • Sponsorartikler
  • Arkiverede sponsorartikler
  • Arkiv

Lavet af Høj Data.

Du er ved at sende email til

Flyt kommentar