Unge Knud Holst gik i 3. G. lige overfor museumshaven, og som andre unge gjorde han sig små og store tanker over den tid, de levede i ved starten af Den Kolde Krig.
I 1977 sætter Holst ord på ungdommen i museumshaven lige præcis under Den Kolde Krig. De kan læses nedenfor og i bogen Vendsyssel Nu og Da fra samme år.
På billedet nedenfor ses hjørnet af provstegårdens lade i museumshaven år 1959. Under Den kolde krig lå der en betondækningsgrav, der fungerede som beskyttelsesrum, i museumshaven. Det er kanten af denne, der ses til venstre.
Den blev fjernet i starten af 1990’erne, da truslen fra øst var forsvundet med murens fald og Sovjetunionens opløsning.
Kilde: Vendsyssel Historiske Museum.