Hvordan påvirker vores politiske overbevisninger den måde, vi opfatter kunstig intelligens i valgkampagner?
Det spørgsmål har Victoria Skipper og Ghita Christensen, to bachelorstuderende fra Aalborg Universitet, stillet sig selv i et nyt forskningsprojekt. Med udgangspunkt i den kendte psykologiske teori confirmation bias satte de sig for at teste, om politiske holdninger farver vores opfattelse af AI-genereret indhold. Resultatet? En overraskende afvisning af en ellers udbredt antagelse.
Confirmation bias under lup
Bachelorprojektet tager afsæt i den psykologiske mekanisme confirmation bias, som beskriver menneskers tendens til at foretrække information, der bekræfter egne holdninger – og afvise det, der strider imod dem.
Victoria Skipper og Ghita Christensen opstillede en konkret hypotese: Er højreorienterede personer mere tilbøjelige til at tro, at venstreorienterede politikere bruger AI i deres kampagner? I takt med at AI spiller en større rolle i politisk kommunikation – og med udbredelsen af deepfakes og AI-genererede valgplakater – bliver det stadig vigtigere at forstå, hvordan vælgere opfatter denne teknologi.
Et eksperiment med plakater og politik
For at teste deres hypotese gennemførte de to studerende et kvantitativt eksperiment med 106 deltagere. Deltagerne blev præsenteret for identiske valgplakater, der kun adskilte sig ved, hvilken politisk afsender der var angivet: Liberal Alliance (højreorienteret) eller Enhedslisten (venstreorienteret).
Derefter blev deltagerne bedt om at vurdere, hvor sandsynligt det var, at plakaten var AI-genereret – og samtidig angive deres egen placering på det politiske spektrum. Skipper og Christensen ønskede at undersøge, om der var en systematisk sammenhæng mellem deltagerens politiske overbevisning og deres vurdering af plakaten som menneskeskabt eller AI-skabt.
Undersøgelsen blev designet med stor omhu, så deltagerne ikke kunne vende tilbage til plakaten og dermed blev tvunget til at reagere hurtigt og intuitivt. Dette metodiske valg var taget for at aktivere primært System 1 i Kahnemans Dual Process Theory – det hurtige, intuitive system, hvor confirmation bias ofte manifesterer sig.
Resultatet: Ingen tegn på confirmation bias
Mod forventning viste resultaterne ingen statistisk signifikant sammenhæng mellem deltagerens politiske holdning og deres vurdering af, om plakaten var AI-genereret. Hypotesen blev dermed afkræftet – og den forventede confirmation bias udeblev. Skipper og Christensen konkluderer, at confirmation bias ikke nødvendigvis spiller den rolle, man kunne forvente i mødet mellem politisk kommunikation og ny teknologi. I stedet peger de på, at andre faktorer som tillid til AI, digital dannelse eller personlig erfaring med politiske medier muligvis spiller en større rolle.
Videnskabelig tilgang med plads til fejl og læring
Det særlige ved projektet er, at det hviler på kritisk rationalisme – en videnskabsteoretisk tilgang inspireret af Karl Popper, hvor det netop ikke handler om at bekræfte sine antagelser, men om at forsøge at falsificere dem. For Skipper og Christensen var det derfor en vigtig opdagelse i sig selv, at deres hypotese ikke holdt vand. “Det mest interessante var, at vi blev nødt til at give slip på vores forventninger. Det bekræfter, at forskning ikke handler om at have ret, men om at lære,” fortæller de i rapportens konklusion.
Et bidrag til fremtidens politiske samtale
Projektet er ikke kun en akademisk øvelse. I en tid, hvor AI og algoritmisk indflydelse bliver en større del af den demokratiske samtale, er det vigtigt at forstå, hvordan teknologien opfattes og vurderes af borgerne. Victoria Skipper og Ghita Christensens projekt giver et vigtigt bidrag til denne forståelse – og åbner samtidig døren for mere nuanceret forskning i krydsfeltet mellem politik, psykologi og teknologi.
Metodiske overvejelser: En styrke i sig selv
Selvom undersøgelsen blev udført med stor grundighed, peger forfatterne også selv på metodiske begrænsninger, som f.eks. den relativt snævre respondentgruppe. Men netop deres kritiske refleksion over metodens styrker og svagheder blev fremhævet i bedømmelsen af projektet.
De to studerende blev belønnet med karakteren 10, blandt andet fordi de ikke blot fremlagde en stringent analyse, men også reflekterede ærligt og dybt over deres forskningsdesign og begrænsningerne i deres mundtlige forsvar.
