Læsø, Lolland, Samsø og Langeland Kommune. Det er de fire kommuner i landet, som havde de højeste nettodriftsudgifter pr. indbygger i 2022. Læsø Kommune havde den højeste med 95.048 kr. pr. indbygger. I den anden ende finder vi Frederiksberg Kommune, hvor udgiften var 56.161 kr. pr indbygger efterfulgt af Skanderborg Kommune og Vejle Kommune.
”De store forskelle på kommunernes udgifter pr. indbygger i landets kommuner er ikke nødvendigvis et billede af kommuner med et større eller mindre serviceniveau eller bedre administration. Det er nok mere et udtryk for kommunernes forskellighed ift. befolkningssammensætning og geografi,” siger Magnus Jeppesen, fuldmægtig i Danmarks Statistik.
Landkommuner havde de højeste nettodriftsudgifter pr. indbygger
Hvis vi inddeler landets 98 kommuner i kategorierne hovedstadskommuner, storbykommuner, provinsbykommuner, oplandskommuner og landkommuner, så viser tallene, at landkommuner havde de højeste udgifter i 2022 på 71.622 kr. pr. indbygger. Storbykommuner havde de laveste udgifter på 62.597 kr. pr. indbygger. En landkommune er defineret som en kommune, hvor den største by har under 30.000 indbyggere, og antallet af tilgængelige arbejdspladser er mindre end 40.000.
De andre tre kommunegrupper, hovedstadskommuner, provinsbykommuner og oplandskommuner havde alle udgifter for mellem 64.400-64.800 kr. pr. indbygger. I gennemsnit havde landets kommuner udgifter for 65.740 kr. pr. indbygger.
Dykker vi ned i de forskellige udgiftsposter, så har landkommuner de højeste udgifter til ældre pr. indbygger, hvorimod hovedstadskommuner har de højeste udgifter til dagtilbud til børn og unge. Derudover er landkommunernes udgifter til senior- og førtidspension højere pr. indbygger i forhold til resten af landet. Her brugte landkommunerne 7.300 kr. pr. indbygger sidste år mod gennemsnittet for hele landet på 5.500 kr. Udgifterne var lavest i hovedstadskommunerne med en nettodriftsudgift pr. indbygger på 3.800 kr.
”I landkommunerne er udgifterne pr. indbygger steget mest over de seneste tre år. Det skyldes bl.a., at udgifter til ældrepleje og senior- og førtidspension er vokset mere i landkommunerne fra 2019-2022 end i resten af landet,” siger Magnus Jeppesen, fuldmægtig i Danmarks Statistik.
I landkommunerne steg udgifterne pr. indbygger samlet set med 6.708 kr. fra 2019-2022. Til sammenligning steg udgifterne med mellem 4.600-5.400 kr. pr. indbygger for de andre kommunegrupper i perioden.
Kommunerne havde samlet set nettodriftsudgifter for 388,6 mia. kr. i 2022, hvilket er 9,3 mia. kr. mere end i 2021 svarende til en stigning på 2,5 pct.
Faktaboks:
De kommunale nettodriftsudgifter er driftsudgifterne fratrukket driftsindtægter og statsrefusion.
Kommunegrupper: www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/nomenklaturer/kommunegrupper
Se nettodriftsudgifter pr. kommune her.
Kilde: Danmarks Statistik.
Meget udmærket forklaring.
Man kunne godt prøve at pinde forskellene ud. Fx bør man have langt mere transport for hjemmehjælp og madudbringning, når Vi bor mere spredt.
Det er så en naturig forskel staten jo også kompenserer fra.
Modvægten kunne j så være at få folk i for store boliger i landdistrikterne kunne då en ny og smartere i nærheden a en station.
En anden modvægt kunne være mere udbredt live video. En del opgaver løses jo mundtligt. Ved video kan man jo også direkte se og få vist, hvad det drejer sig om. Man bør kunne spare en del transport fra og begge sider også penge ved at blive i eget hjem.
jeg ved man rundt omkring i landet har stadigt flere rutinepatienter. Det synes at være en succes, man kan brede ud.
Man må indse, at man her og der kan få kvalitativ væksr, der sommetider koster mindre.
Måske kunne man bruge samme video tankegang mere, når man har svært ved at mødes med familie og venner. .