Alle hverdage i skolernes efterårsferie kan man tage på en guidet tur i det store bunkeranlæg ved Hirtshals Fyr.
Anlægget var stærkt befæstet under Anden Verdenskrig og består af ca. 70 lokaliteter, som den den tyske besættelsesmagt lod bygge til at forsvare Hirtshals i tilfælde af et allieret angreb.

På turen kan publikum komme med ind i nogle af de bunkere, der ellers er aflåst og se udstillinger og levn fra de tyske soldaters liv. Undervejs vil man også gå en tur i løbegravene mellem bunkerne og måske få en fornemmelse af, hvordan det var at være tysk soldat i dette lille hjørne af den store krig. Da vejret i efterårsferien kan være omskifteligt, er det derfor vigtigt at tage passende påklædning på efter årstiden.
I alle hverdagene i efterårsferien arrangerer Vendsyssel Historiske Museum dagligt to rundvisninger i anlægget hhv. kl. 10.30-12.00 og kl. 14.33-15.30. Turene varer ca. 1 ½ time og koster 60 kr. for voksne, mens børn under 18 år er gratis.