Hirtshals Idrætscenter er onsdag eftermiddag forvandlet til et stort hoppeunivers, hvor børn, forældre og bedsteforældre strømmer til for at bruge tid i vinterferien på leg og bevægelse.
Den gratis hoppedag, som er arrangeret af Nordjyske Bank og SuperBrugsen i Hirtshals, er i fuld gang, og der er fuldt tryk på aktiviteterne i hallen indtil kl. 16.

Springteam Nordjylland og Hirtshals Boldklubs ungdomsafdeling betyder, at der gennem hele dagen er instruktører og frivillige til stede, som hjælper, guider og holder øje med de mange børn, der kaster sig ud i hoppeborge, trampoliner og springbaner. Forældre og bedsteforældre tager plads rundt om aktiviteterne, hvor de følger børnenes energi og begejstring fra sidelinjen.

De første 100 børn hentede allerede start deres gratis goodiebags fra SuperBrugsen, der også står for dagens forplejning. I den ene side af hallens er der således sat en stor statione op med frugt, juice, vand og små snacks, som løbende fyldes op, efterhånden som dagens mange deltagere finder vej forbi.

Stemningen i hallen bærer tydeligt præg af vinterferiehumør. Børn i alle aldre dyster om, hvem der kan springe højest eller nå længst på den enorme oppustelige baner, mens de mindste prøver kræfter med mindre hoppeborge og bløde skumredskaber. Samtidig bruger familierne dagen som et fælles afbræk fra feriens andre aktiviteter, og mange bevæger sig rundt mellem de forskellige områder i løbet af eftermiddagen.

Arrangørerne oplever en stor interesse for begivenheden, der strækker sig fra klokken 12 til 16, og som er tiltænkt at give børn mulighed for at starte vinterferien på en aktiv og festlig måde.


