Horne Efterskole har de seneste 5 år samlet ind til Hus Forbi. I år har sælgeren David og Jimmy fra avisens salgsafdeling været på besøg på efterskolen i Horne for at fortælle om arbejdet i Hus Forbi. Det blev en pragtfuld aften med gode spørgsmål fra eleverne.
I ugen før efterårsferien plejer eleverne fra Horne at besøge Hus Forbi i København og blandt andet få guidede ture til hovedstadens bagside af avisens sælgere. Det arrangement er desværre udsat til næste år på grund af coronakrisen. Men Hus Forbis gode venner på Vestkysten har ikke af den grund ligget på den lade side.
Efterskoleevelevrne har nemlig afviklet et sponsorløb til støtte for Hus Forbi. Og hold nu på hat og briller, mens du læser resultatet: Eleverne løb 50.000 kroner ind til horneHjælps indsamling til fordel for Hus Forbi. Det må siges at være en god start på årets horneHjælp.
Kilde og foto: Hus Forbi.