Af Hugo Frank Andersen

Morild
Dette skriv må nødvendigvis handle om politik.
Dejligt, at vi endelig har fået en regering. Og uanset hvilken regering der til enhver tid bliver dannet, vil der være kritik. Jeg er heller ikke tilfreds med alt, men overordnet set har denne regering gode ambitioner.
SVM-regeringen blev heller ikke spået lang levetid, og populær blev den aldrig. Men faktisk gennemførte den mange gode reformer, og dansk økonomi har aldrig stået stærkere. Man har bebrejdet især Mette Frederiksen enhver afgift. Nu fjerner man nogle af dem, og straks råber mange af de samme kritikere op om, at alt jo ikke kan være gratis.
Hvad mener man egentlig?
Man gør det reelt billigere at fylde indkøbskurven. Var det ikke netop det, kritikerne efterlyste? Og har madvarer og sundhed ikke første prioritet?
Et stop for udvidelser af svinefabrikker er sandelig på tide. Ingen ønsker at afskaffe landbruget, men mange ønsker en mere anstændig behandling af dyrene. Vi behøver ikke importere svinekød af den grund. Vi kan sagtens producere de grise, vi selv skal bruge. Bliver det lidt dyrere, må vi betale prisen. En pris, som i øjeblikket betales af dyrene.
Landbruget opfører sig til tider, som om hele vores BNP kommer derfra. Virkeligheden er, at erhvervet bidrager med mellem 2 og 3 procent. Det er et vigtigt erhverv, som vi naturligvis skal bevare. Men der må være grænser for dets ageren.
Man råber op om mistede arbejdspladser, men fyrer samtidig rask væk medarbejdere i følgeindustrien. Slagterier lukker i stor stil, og dyrene sendes ud på lange transporter for at blive slagtet. Er det prisen? Så avl lidt færre dyr under ordentlige forhold, og lad os betale den merpris, det koster. Eksporten er trods alt ikke så afgørende, som man ofte anfører. Stadig taler vi om 2-3 procent.
Jeg kender naturligvis ikke det fulde indhold af regeringsgrundlaget, men jeg ser gode takter. Og man ved godt, at vi skal have et stærkt erhvervsliv. Det har vi også. Det skyldes en samlet indsats. Ingen kan alene tage æren for vores gode økonomi. Den er skabt af en kombination af kapital, initiativ og flittige mennesker. Derfor må udbyttet også deles rimeligt.
Danmark bliver kørt i sænk, hører man ofte. Hvor kommer den idé fra? Vi har haft syv år med stabil fremgang.
Jeg kunne blive ved, men vil slutte med et tillykke til Danmark. Jeg er åbenbart naiv. Jeg tror nemlig på fremtiden – for os alle. Og jeg lever fint med, at sukker- og chokoladeafgiften består.
Godt arbejde – især til Mette.


