Allan Milton Woller var forleden med familien en tur på Kærsgård Strand, hvor han gjorde et par spændende fund ved udløbet af Liver Å.


– Om lørdagen var vi ved Kærsgård Strand, hvor vi kiggede skibsvrag og forskellige sten. Vejret var helt fantastisk.
Ved Liver Å’s udløb, stod en garnbøje med kutter nummer FN 111, hvilket gav anledning til en tur på Løkken Strand om søndagen, hvor en kold snestorm passerede det nordjyske, da jeg fik lyst til at se nærmere på FN 111, fortæller Allan Milton Woller.

– FN 111 Tenna er en lille kutter, som jeg selv i 2023 var med til at bygge om til et kystfartøj ved min arbejdsplads Vestkajen Maskinværksted A/S. Tidligere hed den HG 4 Niller af Hirtshals. Den nuværende skibsreder har givet udtryk for godt, veludført arbejde, hvilket er med til at fastholde min lyst til fortsat at arbejde med skibe, tilføjer Allan Milton Woller.


FN 111 Tenna fik efter overtagelsen monteret stålkøle, så den kan trækkes op på stranden og stadig stå ret uden at kæntre, når den hales op på Løkken Strand. Som HG 4 Niller var fartøjer ejet af Niels Kristian Nielsen, der i dag er formand for Hirtshals Fiskeriforening og af de fleste bedre kendt som Niller.
Foto: Allan Milton Woller.


