Hvor er retssikkerheden…

Af Mette Præstegaard
Enebærvænget 2
Hirtshals

Skt. Hans aftensdag den 23. juni, afsagde Retten i Hjørring dom i sagen ang. kommunens straffesag mod Anne Marie Pedersen for at have udøvet vold mod sin  nu afdøde mor, Hele 4 retsdage er der brugt på sagen.

Moderen, Doris Marie Pedersen “blev bragt i sikkerhed” af kommunen og blev efterfølgende så psykisk og fysisk påvirket af sagen / og sin egen tvangsflytning med isolation fra datteren og lokalsamfundet, at hun til sidst helt mistede håb og livslyst).

Det er dokumenteret, at Doris allerede den 5. august 2020, tre dage efter at være blevet bortført anmodede om at få lov til at vende hjem. Siden har hun gentagne gange ytret ønsket; men ældrechefen har aldrig villet efterkomme. Doris skulle via Familieretshuset / Statsforvaltningen have en værge, idet datteren på grund af straffesagen ikke måtte handle på moderens vegne. Værgesagen nåede dog aldrig at komme i Retten og blive fuldført.

Datteren der elskede sin mor overalt på jord og har gjort alt for hjælpe og glæde moderen – og daglig fulgte hende lige til det sidste, blev i går mod forventning dømt for vold mod moderen. Det skulle være foregået i perioden 10. oktober 2019  -til 2. august 2020.

En nabo mente at have hørt noget voldeligt den 2. august 2020 (råb og larm via et åbentstående badeværelsesvindue) og gik til hjemmeplejen, hvor personalet så  pludselig havde rigtig mange ting at tilføje. Datteren blev anmeldt og moderen kørt væk af politiet.

Ifølge Retten var der ingen, der direkte havde set datteren slå moderen – man formodede bare at de blå mærker var fra vold til trods for, at man vidste at Doris ofte faldt, og hjemmeplejen har da også flere gange været ude at hjælpe hende op, hvilket vel er noteret.

Kun det påståede brændemærke blev droppet; for lægeholdet  havde kunnet se, at der var tale om et modermærke og slet ikke et brændemærke.

Et par af Anne Maries vidner havde også været med til at hjælpe Doris op efter fald – det hændte ofte når hun skulle hurtigt ud på WC og glemte rollatoren. Mange bekræftede i Retten at Doris permanent havde blå mærker på grund af alder, stød (usikker gang) og blodfortyndende medicin.

Dommen er set med mine briller afmægtigt at læse. For der er tale om en strafferetsdom, der er afsagt helt uden beviser – på lutter formodninger og antagelser.

Det strider mod al lærdom inden for strafferetten. Enhver tvivl burde have kommet tiltalte til gode, lød det også fra forsvarer Michael Egholm; men anklager Mette Bendix var af en anden mening.

Anne Marie Pedersen blev dømt efter straffelovens § 244 stk. 2 . På grund af hendes kærlighed og omsorg for moderen og hendes rene straffeattest  blev anklagers krav om 4 måneders ubetinget afsoning dog nedsat til 4 måneders betinget afsoning + 100 dages samfundstjeneste.

Anne Marie Pedersen udbad sig betænkningstid i forhold til at anke dommen.

En meget trist historie, ikke blot for Anne Marie Pedersen, men for os alle/  hele befolkningen.

Anne Marie Pedersen har hele tiden nægtet at have slået moderen; men indrømmer i vanskelige akutte hjælpe-situationer med moderen at have råbt højt i afmagt og på grund af moderens dårlige hørelse.

Tonen kunne være barsk. Sådan var det bare –  men dette betyder da ikke, at der ikke var indbyrdes stor kærlighed og at moderen blev udsat for korporlig angreb /fik bank af datteren.

Min tillid til systemerne var ikke stor, og dommen fra 23. juni gjorde den blot endnu mindre.