Hvordan er det at være på Mariebo Ældrecenter i Tversted?

Når man kører ind til Tversted, bliver man mødt af den store koralrøde bygning,der er omkranset af træer, nemlig Mariebo Ældrecenter.

Bygningerne ser velholdte ud og det hele fremstår pænt og hyggeligt. Det ligger tæt på stranden, og allerede nu i april måned kan man se turisterne flokkes dertil. Tversted er også kendt for deres blå ishus, som de fleste har hørt om eller har besøgt.

Jeg er blevet nysgerrig på, hvordan det er at bo og arbejde på et ældrecenter, da man hører mange negative historier om besparelser, og at de ældre ikke får den omsorg og pleje de skal have. Jeg har talt med personalet og beboere på stedet for at høre hvordan en hverdag kan se ud for dem.

Jeg har spurgt Tina Nielsen, som er social- og sundhedshjælper og to af de ældre der bor på centret, hvordan det er at arbejde og bo på et ældrecenter.

Interview med Tina Nielsen

Hvorfor har du valgt at arbejde på et ældrecenter?

– Jeg har valgt at arbejde på et ældrecenter, fordi det for mig er det mest givende job som jeg kan forestille mig, at gå på arbejde og tjene sin løn ved at gøre noget, man virkeligt brænder for, at gøre en forskel for ældre mennesker. Ligeså meget som jeg brænder for at gøre dagen bedre for de ældre er det livsbekræftende for mig og jeg føler, at det jeg giver af mig selv får jeg 1000 gange igen.

Hvor længe har du arbejdet der, og hvad er det helt specielle ved Mariebo?

‘-Jeg har været fastansat på Mariebo i 10 år, og det specielle ved Mariebo er, at der er meget lidt udskiftning i personalegruppen, hvilket betyder, at alle kollegaer har et stort kendskab til hinanden, og ved hvad vi står for.

– Ledelsen er god og er en ligestillet del af teamet. Vi har mange aktiviteter på Mariebo blandt andet har vi frivillige, der kommer og synger og laver gymnastik med beboerne. Vi går også tit en tur til stranden, og får en is og kigger lidt på havet. Vi laver også arrangementer omkring de forskellige højtider, og når en ny idé om et nyt arrangement opstår, er der altid opbakning fra både kollegaer og ledelse om at få det til at lykkes.

Hvornår på dagen arbejder du, og hvordan ser vagten typisk ud for dig og dine kollegaer?

– Jeg har arbejdet på alle tider af døgnet senest som aftenvagt. En typisk vagt starter kl 14.30, hvor vi deler eftermiddagskaffe ud til dem, der vil sidde hjemme ved dem selv, og andre får det i fællesstuen sammen. Kl 15.00 er der en kort overlevering fra mine kollegaer i dagvagten. Vi taler om, hvordan dagen har gået, om der er borgere, der skal have særlig opmærksomhed i løbet af aftenen.

– Når mine kollegaer går hjem, har vi et lille overblik over, hvordan dagen ser ud og vores vagt går i gang. Vi går rundt og ser til alle beboerne, og forsikrer os om at alle har det godt.

– Nogle gange ser vi en film inden aftensmaden og andre gange samles vi først i fællesstuen til aftensmaden, hvor vi spiser sammen og hygger os, og ind imellem quizzer vi om aftenen.

– Mellem 21 – 23 er vi rundt ved beboerne for at hjælpe dem i seng og sige tak for i aften og godnat.

Hvorfor synes du, det er et godt arbejde?

– Jeg elsker mit arbejde, jeg finder stor tilfredshed i at yde omsorg for de ældre og som sagt tidligere, så går det begge veje. Jeg føler bestemt mit job giver ligeså meget som det tager. At gøre et andet menneskers liv bare lidt bedre eller at plante et smil på deres læber, så kan jeg ikke ønske mig mere. Kunne ikke forestille mig at lave andet.

Hvad giver det dig at arbejde på et ældrecenter?

– Det giver mig mulighed for at ændre et andet menneskes liv til det bedre, og bruge min faglighed og sparring med mine andre kollegaer til at blive dygtigere.

Er der en grund til at du har valgt at arbejde på et ældrecenter frem for at køre i hjemmeplejen?

– Jeg føler mig bedst tilpas på et ældrecenter, fordi jeg der har muligheden for at yde den omsorg for den enkelte borger, som der er behov for på dagen. I hjemmeplejen er du nødt til at forlade borgeren, når besøget er slut.

Er det et hårdt fysisk arbejde?

– Det kan godt være hårdt fysisk, men der findes rigtigt mange gode hjælpemidler og hvis de bruges optimalt, har man gode muligheder for at passe godt på sig selv.

Mødet med de to beboere

Jeg har været så heldig at få lov til at spørge Elsa og Lis, der bor på Mariebo i Tversted, om, hvordan det er at bo på et ældrecenter.

Lis var fra starten af meget afklaret med at skulle flytte på et ældrecenter og er meget glad for hendes beslutning. Hun nyder at være der, og trygheden ved der altid er nogle. Hun giver udtryk for, at hun er meget glad for stedet og personalet. Lis bruger tiden på at læse og besøge de andre beboere, så hun keder sig aldrig, siger hun.

Elsa fortæller, at hun var lidt spændt på det med at flytte på et ældrecenter. De største udfordringer i starten var nok at møde så mange nye mennesker. Hun var overrasket over, hvor velkommen hun følte sig. Hun roser stedet og føler sig meget tryg og har i det hele taget fået det meget bedre, efter hun er kommet på et ældrecenter. Elsa bruger sin tid på at gå ture, gætte kryds og tværs, eller at deltage i sociale arrangementer med de andre.

Interview med Elsa Eugenie Christensen

Hvad gjorde du dig af tanker, før du kom på plejehjem?

– Det var på et tidspunkt, hvor jeg havde boet alt for lang tid alene. Jeg kan huske, det var vinter, og jeg var begyndt at blive utryg over mørket og det med at være alene som endte med jeg blev indlagt og fik panisk skræk. Lægerne sagde til mine børn,  at nu skal i finde en plejebolig til jeres mor, og det måtte meget gerne være Mariebo.

– Dengang de sagde det var Mariebo, sagde min datter. om vi skulle prøve det. Kan huske det første jeg tænkte, da vi kørte forbi stedet var, hvor hyggeligt det så ud og det lignede nærmest en stor villa. Der gik ikke mere end et par dage, så kom min datter og sagde der var en plejebolig ledig ved Mariebo. Hun havde allerede været inde og se den og mente, det var noget for mig, og det blev vi enige om.

Hvordan er det at være på plejehjem?

– Jeg har det rigtigt godt med at være her. Jeg kan godt huske i starten, at det var svært og overvældende det med at spise sammen med de andre beboere og lige finde ud af, hvordan man lige gør, men på den anden side følte jeg meget velkommen fra start af. Og der er ikke gået en dag, jeg har fortrudt at komme på plejehjem, og det har mine børn heller ikke. De kan nu køre hjem med tanken om, at jeg har det godt, jeg kan huske i starten at mine børn ofte kom og besøgte mig, men nu har de fornemmet, at jeg har det virkeligt godt igen, så de behøver ikke at bekymre sig hele tiden om mig. Else siger med et smil på læben, at det værste ved at være på plejehjem er, at man nemt kan komme til at tage et par kilo på af alt det gode mad, men jeg holder mig flittigt i gang med at gå ture eller at gætte kryds og tværser, ellers deltager jeg i alle de aktiviteter og arrangementer der er på Mariebo.

Hvad er der godt og skidt ved at være på plejehjem, er der noget der kan gøres bedre?

Interview med Lis Høyrup

Hvad gjorde du dig af tanker, før du kom på plejehjem?

– Jeg var rimeligt afklaret med at jeg skulle flytte på et plejehjem, jeg var gået hen og blevet gammel og jeg var klar til at det var det her jeg skulle nu. Min søster bor også på plejehjem så jeg vidste godt lidt om hvordan det var, det var lidt en tilfældighed at det lige blev Mariebo da der er ventelister på plejeboliger i kommunen, men jeg var glad da jeg fik tilbudt en bolig på Mariebo da jeg havde hørt godt om stedet.

Hvordan er det at være på plejehjem?

– Det er meget hyggeligt at være her, og personalet er gode og omsorgsfulde.  Maden er rigtig god her og for mig er der ikke noget der kan blive bedre, det værste der kan ske er man begynder at kede sig lidt. Jeg er dog god til at holde mig beskæftiget med at læse eller at besøge en af de andre beboere, og jeg deltager gerne i de ting der sker på ældrecentret. Man slapper virkelig af som gammel her, og man føler sig meget tryg ved at være her, jeg har aldrig tænkt det som en endestation mere som en ny begyndelse.

Tekst af Malte Westergaard.
Foto Mariebo Ældrecenter.