Af Jakob Borup
Skoleleder
Lokalpolitiker
Forfatter
Hjørring
Fodboldspillet er en global arbejdsplads. Ikke blot for de voksne spillere, men i høj grad for unge talenter, der er blevet spottet tidligt.
Det er en meget lav succesrate, når en undersøgelse fra 2010-11 i Tyskland viste, at 3,5% af ca. 6000 talentfulde 17-19-årige klarede skærene og blev proffer på højt niveau.
Læseren vil måske sige, at det er bedre i dag, men det er ikke tilfældet. Succesraten er stadig lav. Om den kan blive numerisk større, afhænger af kultur, viden og økonomi i de enkelte lande. Her er de danske klubber forpligtet til at finde andre løsninger, der kan skabe flere glade talenter (spillere). Nye stier i junglen skal betrædes. De akademier, der har set det, er lysår foran!!
Hvis man anskuer udfordringerne på vejen til det forjættede land, er der én problemstilling, der skal tackles: HVILKEN KLUB SKAL du VÆLGE SOM dIN NÆSTE? I denne artikel vil vi løfte sløret for nogle overvejelser, spilleren bør gøre sig, i dialog med de nærmeste.
Forældrene og familien skal være med og alene drøfte trivsel og glæde ved de forpligtelser et ungt menneske har. Uddannelsen til fodboldspiller skal være det ene ben ud af to. Det andet er uddannelse og det tredje er dannelse. (se tidlige artikel om netop uddannelse og dannelse).
Du skal vælge træneren før klubben. Det er helt afgørende at kemien er den bedste. Træneren er den, der afgør din videre vej eller har den største indflydelse herpå. Derfor skal du mærke godt efter, om det er en relation baseret på tillid, respekt. Test trænerens holdninger og derved byg på data. Et flinkt og ordentligt menneske- også i kritiske situationer?? Du skal være tryg ved springet, og være meget opmærksom på at du kommer til en klub, der passer til din personlighed, og du skal overveje at vælge en klub, der kan udfolde dine aktuelle potentialer. ”Zonen for nærmeste udvikling” er et velkendt og anerkendt princip i talentudvikling. Det kan godt være, at du skal vælge et niveau, der ligger lavere end dit endelige, højeste mål. (Det gælder jo i alle jobsituationer)
Du skal vælge dine holdkammerater. Det er afgørende at have samspil med dine kommende medspillere, i et stærkt konkurrencepræget miljø. Respekten og tilliden til hinanden hjælper også i pressede miljøer. Find ud af hvordan truppens marginalspillere bliver behandlet. Du kan jo nok regne med at starte der i den nye trup! Derfor!
Du skal turde træffe dine egne valg. Mange talenter er udstyret med agenter i en tidlig alder. De er sat i verden for at hjælpe dig, men ikke mindst sig selv. Det vil være meget bedre, om unge talenter fik sig en mentor tidligt, der kunne sparre med spilleren og være med til at uddanne spilleren. Antallet af dagsordner reduceres herved til den eneste, afgørende. Derved vil du netop blive forberedt på at følge hjerne og hjerte i din søgen efter ”Talenternes Paradis”.
Du skal være en glad fodboldspiller. Glade mennesker leder vi efter i Danmark, fordi vi lever af relationer i vores moderne, innovative erhvervsstruktur. Grupper præsterer bedre end den enkelte! Vi har brug for at flere tager gode erfaringer med fra fodbolden ind i det livsforløb, langt de fleste kommer til at gennemleve. Sporten får tifold tilbage, når talenter trives. De fleste bliver medspillere i klubben og med klubben, når fortællingen om den unikke kultur, der er klubbens skal omsættes til handlinger.
Sidst men ikke mindst skal du leve op til vores uddannelses mål: at skabe selvstændige, reflekterende individer, der vil andre noget godt.
Bliv ikke til noget men til NOGEN. DET er også et budskab og en praksis beskrevet i ”Talenternes Paradis”.