Det er efterhånden ved at være et par år siden, at Circle K meldte ud, at de ville gøre det attraktivt også for elbilejere at være kunder hos brændstofkæden, der nok i en årrække frem vil kunne regne med fortsat salg af benzin og diesel…
Lynladestanderne ved Runddelen forventes at være operationsklare inden for de næste to måneder…

Min ZOE og jeg glæder os allerede… Selv om Hirtshals faktisk er pænt repræsenteret på kortet over lademuligheder, så kniber det gevaldigt med lynladere i Nordjylland…
To i Hjørring lige nu, men det ændrer sig hurtigt over det ganske land… og så er det frem til ladestanderen, et tjek i Circle K-butikken og måske et smut ned gennem gågaden, og så videre, så den næste kan komme til…
ZOE snupper under de bedste betingelser formodentligt gerne 150 km på en halv time, men mindre kan også gøre det, og man lærer som elbilbestyrer noget om begrebet ”rettidig omhu”… både i forbindelse med langfart og når man ikke har sit eget elværk… Så indretningen her ved puslepladsen spås en vis popularitet…
Og apropos benzin og diesel… meningen er – selv om det er op ad bakke – at det skal afvikles… Inspiration til den totale eltankstation med sunde sandwiches kan hentes i Thisted hos Kvix, som om kort tid vil fremstå helt ændret… Du vil garanteret kunne følge processen på deres facebookside…

Foto: Elling



Ha ha. Det er nok ikke så godt med en fadøls automat.