I morgen. tirsdag den 24. marts 2026, er der valg til Folketinget, og snart kan de mange plakater med alverdens løfter, budskaber og ansigter pilles ned – og nogle måske gemmes til næste gang.
Kan plakaternes værdi egentlig måles, altså værdien for kandidaterne? Sikkert ikke, og meningerne er delte. Sikkert er i hvert fald, at de ses – både dem, der hænger, som de skal og må, og de andre. Også de plakater, der undgik hærværk.
Måske var det en idé, at lade valgplakaterne hænge lidt længere denne gang, for dagen før X-dag med måske 12 partier på Christiansborg, kan det ligne en vanskelig opgave at sammensætte en regering. Måske lykkes det ikke, og så kan der snart blive valg igen.


