Af Asger Christensen, medlem af Europa-Parlamentet (V), Anni Matthiesen, landdistriktsordfører (V) & Søren Gade, MF (V).
Skarvbestanden er eksploderet siden EU indførte beskyttelsen. Det er ikke en holdning, men et faktum, som alle, der færdes ved fjorde, søer og kysten, kan se: store kolonier af sorte fugle i bladløse træer. FN vurderer, at bestanden er vokset fra ca. 50.000 i 1970’erne til over to millioner i dag.
Det er i sig selv en succeshistorie. Det viser, at beskyttelse virker, og at truede arter kan komme sig. Men nu er antallet så stort, at balancen i naturen er skredet. Laks- og ørredbestande er hårdt pressede, og her spiller skarven en afgørende rolle. Frivillige bruger hvert år titusindvis af timer på at udsætte laksesmolt i åer og bække, blot for at se skarven æde resultaterne. Det har ifølge DTU Aqua en betydelig negativ effekt på bestande i danske vandløb og fjorde.
Alligevel mødes enhver idé om reel regulering af et tungt embedsværk, forældede regler og en nærmest religiøs modvilje mod at gribe ind.
Vi har brug for mindre berøringsangst og mere handlekraft. Vi har brug for en fælles EU-forvaltningsplan, som kan genoprette naturens balance, og et embedsapparat som erkender, at problemet er reelt. I Venstre presser vi på for, at skarven ikke fortsætter med at underminere vores natur.
Regulering er ikke ekstremt – det er nødvendigt. Heldigvis er der nu arbejde i gang på europæisk niveau, og det er afgørende, at det ender i konkrete løsninger.
Vi skal have lov til at regulere skarven nu. Ellers fortsætter vi med at snakke, mens skarven fortsætter med at æde.
