Har du også et stort ønske om en skatepark i Hjørring? Så kan du godt begynde at glæde dig.
Kommunen vil nemlig gerne lave en superfed skatepark til alle jer skatere, scooters og riders. Men hvordan skal Hjørrings nye skatepark se ud? Det ved I bedst, og derfor har kommunen brug for jeres hjælp.
Kom og snak med tovholderne torsdag den 13. oktober kl. 19.30. Manmødes på Hjørring Ungdomsskole, Norgesvej 6 i Hjørring. Tag alle dine gode venner med – hvad enten de er børn, unge eller voksne – som også står på skateboard, løbehjul eller lignende – alle er velkomne.
Og husk alle de gode ideer, så tovholderne får masser af inspiration til en rigtig fed skatepark!