Af Christian Borrisholt Steen
Politisk seniorkonsulent
Arbejdsgiverforeningen KA
Medlem af Uddannelses- & Arbejdskraftudvalget i SMVdanmark
Jeg husker stadig mit første fritidsjob. Det var som fejedreng hos det hedengangne Hirtshals Tømrer-Snedker hos Orla Sørensen på Dalsagervej. Jeg fejede gulve, ryddede op og hjalp til, hvor jeg kunne. Det var her, jeg første gang fik en fornemmelse af, hvad det vil sige at gå på arbejde, tage ansvar og være en del af et forpligtende og arbejdende fællesskab.
Den slags erfaringer kan ikke overvurderes. Og netop derfor er det bekymrende, at en ny analyse fra Dansk Arbejdsgiverforening viser, at industrien i stigende grad mister de unge fritidsjobbere. Fritidsjob er nemlig ikke bare et spørgsmål om lommepenge. Det er unges første møde med arbejdsmarkedet – og ofte også det, der er med til at forme deres valg af uddannelse og karriere.
Når industrien mister de unge allerede her, mister vi også en vigtig vej ind til de faglærte uddannelser. Det er en udfordring, vi ikke har råd til at ignorere – heller ikke i Nordjylland, hvor mange virksomheder er afhængige af dygtige faglærte.
En væsentlig del af forklaringen på, hvorfor stadig færre 13- 17-årige får fritidsjob i industrien er, at reglerne i mange år har gjort det unødigt svært for unge at få fritidsjob i netop industrien og på værksteder. Begrænsninger på arbejdsopgaver har betydet, at virksomheder ofte ikke har haft mulighed for at tilbyde unge meningsfulde opgaver.
I Arbejdsgiverforeningen KA har vi sammen med SMVdanmark presset massivt på for at få lempet reglerne, så flere unge kan få et fritidsjob – også i industrien. For det giver ikke mening, at unge godt må arbejde i en travl restaurant eller butik, men ikke må få lov til at prøve kræfter med opgaver i en produktionsvirksomhed.
Derfor er det også positivt, at reglerne nu er blevet mere fleksible. Det giver virksomhederne bedre muligheder for at tage unge ind og give dem deres første erfaringer med arbejdslivet. Men det er kun første skridt.
Hvis vi skal vende udviklingen, kræver det, at virksomhederne aktivt åbner dørene for de unge. Fritidsjob skal ikke ses som besværligt – men som en investering i fremtiden. For mange unge er det netop mødet med en arbejdsplads, der tænder interessen for en branche.
Samtidig skal vi blive bedre til at vise, hvad industrien kan. For moderne produktionsvirksomheder er langt fra støvede værksteder. De er innovative arbejdspladser med teknologi, faglighed og gode karrieremuligheder.
Men hvis de unge aldrig får lov til at prøve det af, sådan som jeg gjorde dengang i Hirtshals, så vælger de det heller ikke til.
Derfor er budskabet enkelt: Vi har taget et vigtigt skridt med mere fleksible regler. Nu skal vi bruge dem aktivt, så flere unge får mulighed for et fritidsjob – også i industrien.
For det er her, fremtidens faglærte begynder.
