Forsanger Jimmy Bacoll startede sammen med guitarist Danny Linde bandet Zididada tilbage i 1997, hvorefter de ret hurtigt bragede igennem på hitlisterne med ørehængere som Zididada Day, Walking On Water, Happy Fool og Prinsesse.
Lørdag aften havde Christian Bertelsen med vanlig tæft for at formå efterhånden ret kendte navne som blandt mange andre Anna David, Rasmus Nøhr, Tue West og Tamra Rosanes trukket lige præcis Zididada i skikkelse af nævnte Jimmy Bacoll samt guitarist Lars Maasbøl og Jacob Krausmann på keyboard til at give en intim koncert på Admiralen.
Ikke bare blev koncerten intim, men den blev takket være de tre stærke musikere også særdeles intens, idet de i dén grad formåede at tune ind på samme frekvens og bølgelængde som gæsterne på Admiralen.
Musikalsk fik vi som allerede nævnt serveret mange af de popoulære numre med vital energi og indlevelse, men de erfarne musikere fik som allerede nævnt også hurtigt etableret en munter og løssluppen kontakt til publikum.
Rent ud sagt imponerende var det at opleve, at musikerne under ingen omstændigheder virkede til at slække på seriøsiteten og kvaliteten, bare fordi det var et værtshus og ikke en festival, der var scenen for deres indsats.
I løbet af koncerten fik det musikalske trekløver således adskillige gange samtlige gæster til både at danse og synge med på omkvædene, hvilket ikke mindst gjorde sig gældende for tre feststemte ungersvende, som musikerne indledningsvis under koncerten sammenlignede med de sure mænd på balkonen i Muppet Show. Ikke lang tid efter fik de højstemte herrer imidlertid en invitation til at drage med videre på tourné, hvilket vist med rette kan kaldes vellykket musikalsk inklusion.
Det er næppe heller noget tilfælde, at Christian Bertelsen med den helt særlige og ligefrem kærlige kultur på Admiralen, hvis erklærede mål det da også er at være et anderledes sted, formår at trække så kapable samt kendte solister og grupper som altså blandt andet Zididada til Hirtshals.
Musikerne fik undervejs ikke bare drillet den joviale værtshusholder, men også velment og velfortjent rost ham til skyerne. Admiralen har længe været og er heldigvis fortsat og helt afgjort et ganske anderledes værthus samt altså tillige et fuldstændig fantastisk spillested med sin helt egen atmosfære.
