Der er noget fascinerende ved is som materiale for kreativ og kunstnerisk udfoldelse, hvilket gælder både processen med skabelsen i det hårde, men også skrøbelige og forgængelige materiale, som især regn og vind hurtigt kan få bugt med.

Lørdag den 20. februar 2021 skulle en række kunstnere ikke desto mindre være mødt frem med alle deres kreative færdigheder og håndværksmæssige kompetencer for med forskelligt værktøj at forvandle de store isblokke til de smukkeste kunstværker på Den Grønne Plads i Hirtshals.
Efter samråd med Nordjyllands Politi, der hele vejen igennem har været utroligt behjælpelige, har Hirtshals Handel & Erhverv samt Byforum Hirtshals imidlertid nu valgt på ubestemt tid at udskyde det populære arrangement, der tidligere har trukket mange til Den Grønne Plads.
Diskussionen om post