Af Jes Bastholm
Forælder og skolebestyrelsesmedlem på Sydøstskolen
Når man læser, hvilke forslag der er på bordet i den kommunale budgetlægning, kan det som børneforælder godt gippe lidt i en.
Der er blandt Børne-, Fritids- og Undervisningsudvalgets (BFU) forslag til budgetbesparelser to forslag, der drejer sig om klasser og ikke mindst, hvor mange elever der går i hver klasse.
Essensen af de to forslag er, at der skal justeres på klasserne – så der i videst muligt omfang går 28 børn i klasserne. På overfladen lyder det rimeligt nok. Men forslagene indebærer, at klasserne hvert år skal tilpasses, så der går flest muligt elever i klasserne – og dermed er færrest muligt klasser på hver skole.
Allerede her begynder alarmklokkerne at ringe. Men det bliver værre.
Hvis man ved at bryde klasserne op kan reducere antallet af klasser – skal det gøres hvert år. Men ikke bare på hvert undervisningssted (det vi forældre vil kalde skoler), men inden for hvert skoledistrikt. Det vil sige, at på Sydøstskolen, som jeg kender bedst, skal vi hvert år, på hvert klassetrin vurdere, om de 5 klasser på hver årgang (2 på Muldbjerg og 3 på Bagterp) har 112 eller færre elever og dermed kan optimeres til 4 klasser. Det kan ende med at der skal flyttes op til 13 elever fra Bagterp til Muldbjerg (eller omvendt) for at sikre, at klasserne begge steder er fyldt op til 28 elever. Samtidig vil det medføre, at alle klasserne skal brydes op for at ”fylde op” til 28 elever.
Overordnet vil forslaget resultere i, at ingen elever kan føle sig sikre på, at klassen de går i er basen for deres skolegang. De kan hvert år efter sommerferien risikere at være i en helt ny klasse. Det er efter fleres opfattelse i modstrid med intentionen i Folkeskoleloven om at ”klassen er udgangspunktet” for eleven i folkeskolen. Men mest af alt, synes jeg at tanken om at man hvert år kan jonglere rundt med børnene i klasserne for at ”optimere”, vidner om at man i forvaltningen ikke helt forstår hvordan det vil påvirke børnene at blive behandlet som en vare på et lager. Så i den sammenhæng er alle de praktiske bekymringer for os forældre at regne i småtingsafdelingen.
Forslaget vidner også om, at Hjørring kommune er ved at være så fattig, at man måske skulle bede folketinget om en vejledning i hvordan man skal få økonomien i en udfordret kommune til at hænge sammen.
Link til tidligere artikel
Forslag om etablering af fælles ledelse for Hirtshals og Sindal Skoler