Af Jesper Kjærgaard
Skribent på NordsøPosten
Uddannet pædagog
Hjørring
Når vi diskuterer, hvordan vi hjælper de mest udsatte borgere, ender samtalen næsten altid det samme sted.
Vi taler om flere hænder i socialpsykiatrien og flere hænder til dem, der allerede er faldet igennem systemets revner. Men sandheden er, at vi som samfund har gang i en ekstremt dyr omgang brandslukning.
Da jeg blev spurgt af en journalist, hvordan vi hjælper flest muligt, så var mit svar ikke flere ansatte i de eksisterende voksentilbud. Svaret var, og er, at vi skal turde investere massivt i menneskers liv, længe før krisen opstår.
Nobelprismodtager James Heckman har i sine undersøgelser bevist, at afkastet af investeringer i den tidlige barndom er markant sammenlignet med alt andet. Hver eneste krone, vi bruger på høj kvalitet i vuggestuer og børnehaver, kommer tifold igen. Det handler om sundhed, uddannelse og færre udgifter til kriminalitet og overførselsindkomster senere i livet.
Alligevel virker det til, at vi politisk foretrækker at betale den dyre regning for efterbehandling frem for den billigere regning for forebyggelse.
Mit løsningsforslag er klart. Vi skal flytte vores fokus fra symptombehandling til fundamentet. Vi har brug for verdens bedste skole og ikke bare nok, men også uddannede omsorgspersoner i de første leveår, så alle børn får chancen for at blive en del af et sundt fællesskab.
Det er ikke bare god pædagogik. Det er sund fornuft og den absolut bedste investering, vi kan foretage os på vegne af skatteborgerne.
