Af Jimmy Møller
Daglig leder på Vendelbohus
Det er både frustrerende og bekymrende at læse, at Vendelbohus endnu en gang placeres nederst i prioriteringen, når der skal findes besparelser på kulturområdet i Hjørring Kommune.
Gennem de sidste syv år har medarbejdere, frivillige og brugere kæmpet en lang og målrettet kamp for at genetablere Vendelbohus som et levende kulturhus og et samlingspunkt for kommunen. I dag er Vendelbohus et af kommunens største kulturelle fyrtårne målt på antal gæster, arrangementer og aktiviteter. Det er derfor svært at forstå, hvorfor netop huset igen fremstår som et oplagt sted at spare.
Det er naturligvis ikke politikerne selv, der udarbejder sparekataloget. Men det er et politisk ansvar at forholde sig kritisk til de prioriteringer, der bliver lagt frem, og til den grundlæggende vurdering af, hvilken rolle Vendelbohus skal spille i kommunens kulturliv.
Vendelbohus modtager allerede i dag blandt de laveste kulturstøtter i kommunen — svarende til omkring 2 kroner pr. gæst. Det har helt konkrete konsekvenser. Blandt andet er vi ikke omfattet af ledsagerordningen, hvilket betyder, at handicappede gæster i princippet selv skal betale for deres ledsager. Det har vi valgt selv at dække, fordi vi mener, at kultur skal være tilgængelig for alle.
Den begrænsede støtte betyder også, at vi har svært ved at udvikle kulturtilbud målrettet børn og unge — selvom netop det er en vigtig del af vores ambition og ansvar som kulturinstitution. Samtidig står vi i en markant skæv situation sammenlignet med tilsvarende kulturhuse i andre kommuner, som ofte modtager mellem 2 og 3 millioner kroner årligt i kommunal støtte. Det giver dem mulighed for at tiltrække yderligere midler fra blandt andet Slots- og Kulturstyrelsen. Den mulighed har vi reelt ikke i samme omfang.
I dag modtager Vendelbohus omkring 160.000 kroner i kommunal støtte. For nogle kan det måske lyde som et beskedent beløb i det samlede kommunale budget, men for os er det afgørende midler i en hverdag, hvor økonomien i forvejen er presset. Hvis støtten fjernes fuldstændigt, vil det få alvorlige konsekvenser for husets fremtid — og i sidste ende kan det betyde, at vi må dreje nøglen om.
Det handler derfor ikke kun om kroner og øre. Det handler også om signalværdi og om, hvorvidt kommunen ønsker et aktivt og mangfoldigt kulturliv. Det er svært at skabe motivation og udvikling, når man igen og igen oplever at blive nedprioriteret på trods af den store opbakning fra gæster, frivillige og lokalsamfundet.
I 2017 blev det besluttet, at Vendelbohus skulle lukke. Siden da er huset blevet genopbygget gennem en enorm frivillig indsats og stor lokal opbakning. Det bør anerkendes som en succes – ikke behandles som et problem.
Derfor håber vi, at politikerne vil se på Vendelbohus med et bredere perspektiv end blot et sparekatalog. For spørgsmålet er i sidste ende, hvilken kommune og hvilket kulturliv man ønsker at efterlade til borgerne.
