I projektafdelingen hos sidder Jonas Hvid sammen med sin kollega Karsten Meier og jonglerer med en bred vifte af transportopgaver.
Ud over at finde løsninger på forespørgsler, der falder udenfor vores faste trafikker i Norden, disponerer han over de biler, virksomheden sender til Tyskland, Holland og Belgien – og når der er behov, sørger han også for, at tingene kører smidigt i Polen, Italien og England. Jonas har kort fortaltmange bolde i luften, og han griber dem alle med et smil.
Jonas kort fortalt:
▪️ Padel, badminton, motionsløb – hvis der er et arrangement, så er Jonas den første til at trække kollegaerne med.
▪️ Han er vores uofficielle England-ekspert – en titel, han fik lidt ved et tilfælde, men som han har taget på sig med stolthed. Under sin elevtid blev han hurtigt fascineret af det britiske marked og har siden arbejdet målrettet på at forstå de komplekse udfordringer, der kan opstå i transport til og fra England. I dag er han den, kollegaerne søger råd hos, når der skal navigeres i de britiske logistiske udfordringer.
▪️ Han startede faktisk sin karriere i detailbranchen, hvor han allerede som ung havde lederansvar – men heldigvis fandt han vejen til spedition.
En opgave, han aldrig glemmer:
En enkelt specifik palle fra Cognac i Frankrig, der blev til et sandt mareridt under hans elevtid. Alt, der kunne gå galt, gik galt – men Jonas holdt hovedet koldt, løste udfordringerne og stod tilbage med en vigtig erfaring: Det er nogle gange de mindste opgaver, der giver de største lærdomme.
Det Jonas synes er det bedste ved jobbet:
At få lov til at skræddersy transportløsninger, lære nyt hver dag og blive udfordret – for det er her, han udvikler sig mest. Og så elsker han kontakten med kunder og samarbejdspartnere, som gør, at han møder ind med glæde hver morgen.
Kilde:


