Søndag var der fernisering med overvældende tilslutning til juleudstillingen på Dronninglund Kunstcenter. Fuld parkeringsplads og fyldt kunstcenter. Alle stole og ståpladser fyldt op.
Kunstnerisk leder Stinne Teglhus bød derfor veloplagt velkommen til alle gæsterne, hvorefter ferniseringstalen blev holdt af Søren Lyngbye. Mai Skytte sang dejlige julesange ledsaget af Hedvig Knive.
Udstillingen er virkelig et besøg værd. Det samme er stedets Café og Galleributik. Udstillingen består af DKC2022, som er en åben, men censureret udstilling med 75 talentfulde kunstnere og over 150 værker.
I kælderen er der udstillet flotte billeder og keramik af “Oddergruppen”.
Kalender for Dronninglund Kunstcenter
TORSDAG DEN 24. NOV.
Kl. 13-21 Udstilling åben. Venneforeningens Tombola. Marked med etniske specialiteter.
Kl. 17.30-21 Julefrokost i Cafeen. Billetter købes på nemtilmeld
Kl. 19-21 Syng-sammen-aften.
SØNDAG DEN 27. NOV.
Kl. 11-17 Udstilling åben. Marked med etniske specialiteter. Venneforeningens Tombola.
SØNDAG DEN 4. DEC.
Kl. 11-17 Udstilling åben. Marked med etniske specialiteter. Venneforeningens Tombola.
Kl. 13.00 Julegåtur til fordel for Julemærkehjemmet-Hobro.
Billetter kan købes i receptionen og hos 24 timer i Hjallerup og nemtilmeld. Uddeling af godteposer ved Gråfokets Grotte. Fortælling for børn om Gråfolket og servering af børnegløgg.
I tilfælde af regn, vil der blive oplæsning i kælderen.
Cafeen serverer gløgg og æbleskiver. Pris 50,00.
LØRDAG DEN 10. DEC.
Kl. 11-17 Udstilling åben. Marked med etniske specialiteter. Venneforeningens Tombola.
Kl. 11-13 Julebrunch i caféen. Billetter kan købes på nemtilmeld
Kl. 13.30 Overrækkelse af tre priser ved den censurerede udstilling.
Kl. 14 Underholdning ved Klokkerholm Koret.