Det er kort og godt fakta – mange vil være enige, enkelte nok uenige. Men har man været på besøg på Nylandsvej i Tårs, så hører man til den første gruppe.
At sidde i det hyggelige julepyntede køkken, nyde en god kop kaffe og lytte til julemandens dybe stemme, så kan man bare slet ikke være i tvivl. Julemanden bor i Tårs.
Flankeret af input fra Julemor og fortæller Julemanden med stor passion og glæde om det at være Julemand. Det hele startede ved en tilfældighed for nogle år siden. Nærmere betegnet den 14. december 2019 i H.T. Superland, rygtet var gået i forvejen om besøg i Fakta den 22. december, og i HT var man forberedt med fin højstol til Julemanden og godteposer til børnene. Eller næsten da, for de 35 poser der var klar, forslog som – ja rent ud sagt – en skrædder i helvede. Der måtte hurtig fabrikeres flere poser – og som Julemanden husker det blev det til 93 poser.

Besøget af Julemanden i Fakta – nu 365Discount, er blevet en hel tradition, hvor julesokkerne som børnene har indleveret bliver tilbageleveret med indhold. Her deltager Julemor også, ligesom hun ofte gør når Julemanden drager forundt i det ganske land.
Det hele startede i færdigkøbte tøj og uden de helt store rekvisitter, men den ting har ændret sig. Der kommer løbende nyt til, det være sig støvler indkøbt i Amerika og i år ny kåbe til Julemor. Meget at tøjet syr Julemor selv, andet får hun hjælp,til, men alt er hjemmegjort.
Julemanden kan fortælle rigtig mange søde og hyggelige fortællinger. Blandt andet om besøget på BålhøjCentret, som for Julemor står som et meget rørende minde. Her fik alle besøg, et smil og et kærligt kram, og det at se de strålende øjne og glade smil er løn nok i sig selv.
Vel nyder både Julemanden og hans frue at komme rundt og dele gaver ud juleaften, at være rundt og tænde juletræer i kommunen i december, men rollen som Julemand begrænser sig ikke kun til december.

På en indkøbstur i Netto møder Julemanden i juli måned en dagplejemor med fire børn i barnevognen, og et af børnene kigger på Julemanden og siger: ”Dig kender jeg – du siger HoHoHo” og dette må Julemanden jo bekræfte skønt han denne sommerdag var iført shorts og t-shorts.
Det bliver i november og december til mange oplevelser rundt om, men også hjemme på adressen i Tårs kommer mange forbi til fotoshot med de fineste juleopsætninger. Allerede når man drejer ind foran huset på Nylandsvej fornemmes julestemningen, en fin rød kane står klar – her mangler kun lige Rudolf. Og Julemanden fortæller og fremviser også sit kanekort, hvoraf det fremgår, at han må føre kane med op til 9 rensdyr.
Der kunne skrives rigtig rigtig meget om Julemanden og hans kone, men der skal jo også være plads til overraskelser. Kig evt. ind på Julemandens Facebook side, så,kan du læse om Julemors ønske om ballades eller hvad var det nu det var. Kigge den kæmpe store skål pebernødder og meget meget mere.
Et er sikkert – Julemanden bor i Tårs.


