Julenissen er kommet tidligt til Sindal i år, og med ham en god portion julestemning. Sindal Biogas har i samarbejde med lokale forretninger arrangeret en spændende jule-skattejagt, der løber hver fredag i december.
– Vi gemmer en GOD præmie et sted i Sindal. Første finder får præmien, lyder det lokkende fra Sindal Biogas.
For at deltage i jagten skal du finde din indre julenisse frem og følge med på Sindal Biogas’ Facebookside. Her vil den første ledetråd blive delt fredag den 6. december, og derefter hver fredag i december.

I år er der ekstra grund til at deltage, da der er dobbelt op på præmier. Så tag familien med på en hyggelig juleeventyr i Sindal og se, om I kan finde den skjulte skat!


