Af Christian Borrisholt Steen
Tidligere medlem af Det Etiske Råd
Foredragsholder
Salmedigteren og samfundsreformatoren Grundtvig skrev engang, at vi må kunne gribe, før vi kan begribe. Jeg synes, der ligger en stor sandhed i de ord. Det er ikke nok at vide, man må også kunne noget, vide, hvordan man gør. Denne forskel får man for alvor blik for, hvis man løfter blikket fra skolebøgerne for en stund, og bevæger sig ud i arbejdslivet.
Jeg glæder mig derfor over, af SVM-regeringen og et bredt flertal i Folketinget netop har indgået en ny aftale om folkeskolen, som blandt andet giver elever i udskolingen mulighed for at komme i såkaldt juniormesterlære. Det betyder blandt andet, at elevernekan være i praktik i en virksomhed en-to dage om ugen. Formålet er at sikre større valgfrihed til udskolingselever og at færre elever hægtes af i folkeskolens sidste år.
I Hjørring Kommune har man allerede gjort sig de første positive erfaringer med noget lignende i form af den såkaldte ”unge-garanti”, hvor elever i udskolingen har mulighed for en længerevarende praktik.
Desværre lægges der i den nye politiske aftale op til, at elever der tager imod det nye mere praksisrettede forløb, skal op til en særskilt afgangsprøve, som udelukkende giver adgang til erhvervsuddannelser og dermed afskærer eleverne fra at vælge det almene gymnasium efter folkeskolen. Det mener jeg, er et helt forkert og unødvendigt bespænd at sætte ind i en ellers fornuftig aftale. Der er ingen grund til på forhånd at lukke døre for de unge mennesker, som hindrer dem i at finde deres egen vej igennem uddannelsessystemet.
Jeg ser den nye aftale om flere praksisrettede muligheder i folkeskolens ældste klasser, som en oplagt mulighed for at øge respekten, anerkendelsen og forståelsen for praktiske fag i al almindelighed og de mange forskellige erhvervsuddannelser i særdeleshed. Men det kræver, at tiltaget gribes rigtigt an. At opstille et modsætningsforhold mellem en mere praksisrettet folkeskole og muligheden for senere at gå i gymnasiet, er det første benspænd, som bør fjernes. Dernæst har jeg bemærket, at flere aktører i debatten har italesat juniormesterlæren som et tilbud til ”særligt skoletrætte elever”. Det mener jeg også er en uheldig måde at italesætte det nye tiltag på, da det let får en klang af A og B-hold i folkeskolen.
Det leder for mig tankerne tilbage til Grundtvigs udtryk om, at man skal gribe, før man kan begribe. Det indfanger jo netop min pointe om, at vi ikke bør opstille falske modsætningsforhold mellem det boglige og det praktiske – begge dele er vigtige for at kunne begå sig på fremtidens arbejdsmarked og for at kunne blive en aktiv del af et kollegialt arbejdsfællesskab.
Jeg er overbevist om, at den nye juniormesterlære kan være med til at lette overgangen fra skolen til arbejdslivet og samtidig være med til at øge forståelsen og respekten for de mange danskere, som hver eneste dag – med en erhvervsuddannelse i bagagen – udfører vigtigt og meningsfuldt arbejde, både i det private og i det offentlige og derved – forhåbentligt- også være med til at inspirere flere unge mennesker til at tage en erhvervsuddannelse.
Christian Borrisholt Steen, debattør, foredragsholder og tidligere medlem af Det Etiske Råd. Aktuel med bogen ”Ordet er frit – Etik – Eftertanke – Erindringsglimt – 55 klummer til tiden”. Født og opvokset i Hirtshals.