Dansk Folkehjælp Hjørring fejrede fredag syv års fødselsdag i genbrugsbutikken på adressen Bispensgade 91 med kaffe, kage og masser af ekstra gode tilbud.
NordsøPosten kiggede forbi og hjalp med at spise kagen og for også at vise netavisens påskønnelse af det flotte arbejde med at hjælpe andre mennesker, der har brug for støtte, samvær og kærlighed.
Dansk Folkehjælp hjælper lokalt i Hjørring mange trængte mennesker med en økonomisk håndrækning til sommerferie, udflugter, konfirmation, jul og meget mere. Dansk Folkehjælp tilbyder også samvær som for eksempel seniornetværk med videre.
Organisationen støtter også ofre for krige og lokale ukrainske flygtningefamilier.
I forbindelse med den triste toårsdag for Ruslands invasion af Ukraine forleden, skrev Dansk Folkehjælp blandt andet dette:
I efteråret uddelte vi, i samarbejde med Egmont Fonden, hjælp til 246 ukrainske flygtningefamilier i Danmark, så især børnene kunne få en god start på tilværelsen i Danmark.

I Hjørring drives Dansk Folkehjælps genbrugsbutik af 26 gode mennesker, som alle ganske ulønnet arbejder for at rejse penge til at hjælpe andre. Kald det bare kærlighed!
Alle har mulíghed for at støtte Ukraine og meget andet via Dansk Folkehjælp.
Diskussionen om post