Kammeradvokaten vurderer, at Hjørring Kommunes borgmester, Søren Smalbro (V), ikke har overtrådt sin tavshedspligt i forbindelse med udtalelser om et dødsfald på Vesterlund Plejehjem under et valgmøde i november 2025.
Det fremgår ifølge TV2 Nord af den juridiske vurdering, som mandag blev præsenteret for Hjørring Byråd.
Sagen opstod, da et dødsfald på plejehjemmet blev bragt op under en skarp debat om ældreplejen. Smalbro imødegik omtalen og beskrev dødsfaldet som naturligt, hvilket udløste kritik og førte til en politisk diskussion om mulig videregivelse af fortrolige oplysninger. Byrådsmedlem Per Møller (K) tog initiativ til en undersøgelse af, om borgmesteren havde overskredet sin tavshedspligt.
Et flertal i byrådet bestilte efterfølgende en juridisk vurdering af både Søren Smalbro og Erik Høgh-Sørensen, der ligeledes havde udtalt sig om sagen og senere sendt en intern redegørelse til pressen.
Kammeradvokaten konkluderer nu, at ingen af de to politikere har overtrådt hverken forvaltningsloven eller straffelovens regler om tavshedspligt.
Dermed sættes der punktum for en sag, der i månedsvis har skabt debat og usikkerhed i det lokale politiske miljø.
Læs hele artiklen her hos TV2 Nord.



Hvem har betalt “Kammeradvokaten”?