Af Karl H. Bornhøft
SF Hjørring
Tidligere Byråds og amtsrådsmedlem samt folketingsmedlem
Hedebovej 1
Harken
Kommunalvalget var ikke bare en aften med tabte borgmesterposter og skuffede kandidater. Det var et spejl. Et spejl, hvor Socialdemokratiet blev tvunget til at se noget, de ikke bryder sig om: De har næsten ingen politiske venner tilbage.
Når partiet gennem tre år har haft historisk gode økonomiske muligheder – og alligevel har valgt at bruge mange af dem på store skattelettelser, tiltag målrettet de bedst stillede og en kurs, der kunne være skrevet af Venstre for 10 år siden – så kommer man til at stå alene.
Særligt når man samtidig skubber SF, Enhedslisten, Alternativet og De Radikale fra sig – de partier, der faktisk har kæmpet for de mest sårbare, for velfærden og for et grønnere Danmark.
Det er ikke ond vilje, der har skabt situationen. Men det er en politisk virkelighed: Man kan ikke både være “det sociale Danmark” og samtidig føre en kurs, hvor de stærkeste løftes mest.
Og når Socialdemokratiet gang på gang har valgt at samarbejde med højrefløjen frem for den røde-grønne familie, ja – så mister man sine naturlige allierede.
Men nu står vi et sted, hvor der skal træffes et valg.
Vil Socialdemokratiet fortsætte alene – eller være med til at genopbygge det sociale Danmark?
For én ting er sikkert: Danmark står med kæmpe opgaver.
- · En ældrepleje der skriger på varme hænder.
- · Børn og unge i mistrivsel, som ikke kan vente længere.
- · En grøn omstilling, der skal fremskyndes, ikke forsinkes.
- · Et sundhedsvæsen, hvor uligheden vokser måned for måned.
Alt det kræver politiske alliancer – ikke sololøb.
Og skal vi være ærlige: Det er ikke blå blok, der redder velfærden.
Det er ikke borgerlige prioriteter, der sikrer lighed i sundhed.
Det er ikke skattelettelser til de stærkeste, der løfter vores fællesskab.
Det er den røde-grønne familie, der kan sikre et socialt Danmark – hvis Socialdemokratiet altså vil være en del af det igen.
Som SF’er siger jeg dette med både respekt og håb: Fællesskab kræver, at man tør række hånden ud.
Socialdemokratiet behøver ikke stå alene. Men valget er deres.
Debatindlæg til evt. eftertanke. Det er ikke rettet mod den lokale debat, men det vigtige folketingsvalg der venter. Det kan måske ikke lige se på valget af foto, men det er jo redaktionens ret at vælge foto – selvom de kendte hensigten med indlægget.
SF har under den genopståede Jørgen Bing optrådt som det vel nok mest asociale parti i Hjørring Byråd, samtidig med at SF har markedsført sig på imaget om solidaritet med og støtte til samfundets svage.
Virkeligheden er en anden.
Jørgen Bing (SF) sikrede i 2023 i alt 13 mio. kr. fra kommunekassen til Vendsyssel Teater, samtidig med at han var med til at skære 3,5 mio. kr. fra kommunens handicappede – hvilket bidrog til Aage Holms Vej-skandalen.
Den lokale SF-politik er så langt fra kerne-SF-værdier, at partiet slet og ret burde kalde sig Asocialistisk Folkeparti 🙂
Men i øvrigt tak for underholdningen i forbindelse med konstitueringen, kære SF’ere:
Hvad enten I vil betegne jeres handlinger som teatralsk politik eller politisk teater, så leverer I rigtig godt på den del… 🙂
Man kan undre sig Erik Høgh Sørensen – over du aldrig bliver træt af at nedgøre andre mennesker og deres synspunkter. Fordreje deres argumenter og tillægge dem motiver de sandsynligvis aldrig har overvejet. Sammenblande drift og lån – tillægge et enkelt menneske ansvar for, hvad en stor del af byrådet har besluttet. Og undlade reel diskussion af det andre skriver, men udelukkende skrive det du nu synes at skulle af med?
Jeg er helt bevidst om, at dem der svarer dig får den næste skidtspand. Alligevel vil jeg anbefale dig den luksus at overveje – om ikke andre er så træt af det? – at du skulle overveje en anden form, hvis du reelt vil i dialog med andre.
Hr. Bornhøft, I har jo været med til at forringe velfærden for de svage grupper i Hjørring Kommune med nedskæringer osv. Det er jo det, der er sket. Så din snak om velfærd osv. klinger meget hult.