Vendsyssel FF har indgået en kontrakt med den 19-årige forsvarsspiller, Kasper Kjellingbro, der har
underskrevet en aftale gældende til den 30. juni 2027.
Kasper Kjellingbro, der kommer fra Vendsyssel FF’s talentafdeling og har spillet ungdomsfodbold i
IF Skjold Sæby og Bangsbo Freja, fik sin debut for klubbens førstehold på hjemme på Nord Energi
Arena mod Sønderjyske Fodbold i foråret 2024, hans hidtil eneste officielle optræden for
Vendsyssel FF.
”Kasper er en hårdtarbejde ung spiller, som har udviklet sig godt i foråret, hvor han har været i fast
rotation med førsteholdet. Derfor vil vi gerne se mere til Kasper, for at se, om vi sammen kan
forsætte hans gode udvikling.” udtaler sportschef Jens Hammer Sørensen. Talentchef, Tobias
Thomsen, fortsætter:
”Kasper er en høj og kropsstærk central forsvarsspiller, som i forhold til sin størrelse har en
fornuftig fart. Yderligere har Kasper et godt pasningsspil, hvor han er god til at spille fladt igennem
linjerne. Det bliver spændende at følge Kasper udvikling, nu hvor han træder ind i sin seniortid.”
Ud over at have underskrevet kontrakt med Vendsyssel FF, bliver Kasper Kjellingbro en del af
førsteholdstruppen, hvor han får trøje nummer 32.