Den lokale REMA 1000 i Hirtshals vil også i de kommende 5 år være ledet af købmand Kasper Knudsen.
– Jeg er stolt og beæret over at få 5 år mere som selvstændig REMA 1000 Købmand i Hirtshals. Det at være lokal købmand i en by som Hirtshals tiltaler mig meget og jeg er utrolig glad og yderst taknemlig for den opbakning vi har fået i de fem et halvt år vi har været byen og ikke mindst den modtagelse, vi har fået efter flytningen til Jyllandsgade, fortæller Kasper Knudsen.
Det har været over alt forventning, tilføjer den stolte og rørte købmand.


