Af Katharina Hauge Antonsen
Formand for HK Kommunal
Nordjylland
Når politikere taler om at styrke velfærden, dukker den samme løsning næsten altid op: Skær i administrationen for at frigøre penge til den “rigtige” velfærd.
Fortællingen er enkel: Færre skriveborde, mindre administration og mere borgernær velfærd. Men den fortælling bygger på en misforståelse af, hvordan velfærden i virkeligheden fungerer. Administration er ikke et lag oven på velfærden. Det er en del af den.
Rundt om i den offentlige sektor sidder tusindvis af HK-ansatte, som hver dag får velfærden til at fungere i praksis og som sørger for, at systemer hænger sammen, og at borgere faktisk kan få den hjælp, de har brug for.
Den borgerrettede velfærd er nemlig ikke kun den, man møder i uniform. Den findes også hos borgerservicemedarbejderen, der guider gennem pas og MitID, hos skolesekretæren, der får samarbejdet mellem skole og hjem til at fungere, og hos de sundhedsadministrative medarbejdere, der sikrer, at patientforløb hænger sammen.
Kort sagt: Hos dem, der skaber struktur, overblik og sammenhæng i hverdagen.
Alligevel bliver administrative medarbejdere igen og igen udpeget som det sted, hvor der kan spares. Men opgaverne forsvinder jo ikke, fordi man fjerner de medarbejdere, der løser dem. De lander bare et andet sted – hos læreren, sygeplejersken eller socialrådgiveren.
Resultatet er, at de får mindre tid til deres kerneopgaver, mens opgaver, der kræver administrativ faglighed, bliver løst under større pres. Det er ikke effektivisering. Det er en forringelse af velfærden forklædt som sund fornuft – som en ulv i fåreklæder.
Samtidig bliver digitalisering ofte fremhævet som svaret på alt.
Teknologi kan gøre mange ting meget lettere, men den skaber ikke i sig selv overblik eller tillid. Tillid opstår, når der står et menneske bag systemet, som kan forklare en afgørelse og hjælpe en borger videre.
Den del af velfærden er svær at måle, men den er afgørende for, at systemet fungerer.
Det er måske også derfor, at mange først opdager betydningen af de administrative medarbejdere, når noget går galt: Når sagsgange bryder sammen, når ingen kan forklare en afgørelse, eller når borgere farer vild i et system, der ellers burde hjælpe dem. Så bliver det tydeligt, hvor meget der i hverdagen bæres af mennesker, der sørger for overblik, koordinering og faglig kvalitet.
Derfor er det på tide at gøre op med forestillingen om, at administration bare er noget, man kan skære væk for at spare penge. Administrativt arbejde kræver faglighed, ansvar og præcision, og mange af de opgaver bliver hver dag løftet af HK-ansatte i hele landet.
Sandheden er egentlig ret enkel: Man kan ikke spare sig til bedre velfærd ved at skære i administrationen. For uden de mennesker, der får strukturen og sammenhængen til at fungere, begynder velfærden stille og roligt at falde fra hinanden.
Måske du ikke er helt habil i din vurdering.
Sund fornuft kan redde meget, men det bliver bare ikke brugt i det offentlige eller statslige. Alt skal være så besværligt som muligt, så vi kan forsvare at beholde alt det bureaukrati. Tag nu bare SKAT. De kan ikke engang selv finde ud af deres egne regler osv.
Stop jagten på administrationen – den er fundamentet under vores velfærd
Svend Høholt
Hver gang der skal findes penge i det offentlige, bliver den samme løsning trukket op af hatten: Skær i administrationen. Det lyder enkelt, næsten logisk. Færre skriveborde, flere varme hænder. Men virkeligheden er langt mere kompleks – og langt mere ubekvem for dem, der sælger den fortælling.
For administration er ikke et overflødigt lag oven på velfærden. Det er en del af velfærden. Det er de mennesker, der sørger for, at sager bliver behandlet korrekt, at borgere får svar, at systemer hænger sammen, og at lærere, sygeplejersker og socialrådgivere kan bruge deres tid på det, de er uddannet til.
Når man skærer i administrationen, forsvinder opgaverne ikke. De lander bare hos frontpersonalet. Og så står vi dér: med lærere, der bruger tid på registreringer i stedet for undervisning. Sygeplejersker, der skal navigere i IT-systemer i stedet for at være hos patienterne. Socialrådgivere, der drukner i dokumentation, fordi ingen andre er tilbage til at hjælpe.
Det er ikke effektivisering. Det er en langsom udhuling af velfærden.
Politikere taler gerne om digitalisering og kunstig intelligens som løsningen. Men selv de mest avancerede systemer kan ikke skabe overblik, kvalitet og tillid af sig selv. De kræver mennesker bag. Mennesker, der kan forklare en afgørelse, rette fejl, hjælpe borgere videre og sikre, at teknologien faktisk fungerer i praksis.
Vi opdager først, hvor vigtige de administrative medarbejdere er, når de ikke længere er der. Når sagsbehandlingstider eksploderer. Når ingen kan forklare, hvad der er gået galt. Når borgere farer vild i et system, der burde hjælpe dem.
Hvis vi vil have en stærk velfærd, skal vi stoppe med at skære i dem, der får den til at fungere. Administration er ikke en udgift, man kan fjerne. Det er en investering i kvalitet, sammenhæng og retssikkerhed.
Man kan ikke spare sig til bedre velfærd. Men man kan sagtens spare den i stykker.
Fundamentet under og for vores velfærd er penge, som primært kommer fra skatter fra private firmaer og ansatte i samme.
Men velfærden er jo ikke blevet bedre , selvom der er kommet flere administrative ansatte.
Og sygeplejersker og lærere skal jo stadig dokumentere alt, selvom der er kommet flere ansatte til administrationen.
Så køber ikke din præmis om at velfærden bliver dårligere, hvis der spares på administrationen.