Det socialdemokratiske folketingsmedlem Thomas Klimek blander sig nu i den aktuelle debat om økonomien i Hjørring Kommune.
I et længere opslag på sociale medier tager den tidligere byrådspolitiker et opgør med det, han kalder forsimplede forklaringer på kommunens økonomiske udfordringer.
Selv om han ellers havde lovet sig selv ikke at blande sig i budgetdebatten, skriver Thomas Klimek, at han er blevet træt af ”skråsikre udsagn” om årsagerne til kommunens økonomiske problemer.
Ifølge ham bliver der ofte peget på investeringer som Vendsyssel Teater, stadionudvidelsen og Kulturskolen som hovedårsager til de nødvendige besparelser i kommunen. Den forklaring afviser han som misvisende.
– Myter og falske sagn er sejlivede, men vi er nødt til at insistere på at kaste lys over fakta, skriver han blandt andet.
Klimek peger i stedet på udviklingen i befolkningssammensætningen som en afgørende forklaring på de økonomiske udfordringer. Han fremhæver blandt andet faldende børnetal, flere ældre borgere, en mindre arbejdsstyrke og stigende udgifter på det specialiserede socialområde.
Samtidig understreger han, at Hjørring Kommune langt fra står alene med udfordringerne. I opslaget nævner han blandt andet Lolland og Nyborg som kommuner med tilsvarende økonomiske problemer.
Det socialdemokratiske folketingsmedlem kritiserer også tonen i den offentlige debat, hvor han mener, at komplekse økonomiske forhold ofte bliver reduceret til hurtige konklusioner og simple forklaringer.
Han afviser desuden kritik af byrådspolitikernes vederlag og fremhæver, at mange lokalpolitikere samtidig passer almindelige jobs ved siden af det politiske arbejde.
Thomas Klimek afslutter opslaget med et forsvar for sine tidligere kolleger i Hjørring Byråd. Han efterlyser kort fortalt en mere faktabaseret debat om kommunens økonomi.
Find de faktiske tal hos Hjørring Kommune her under Økonomi og budget.



Kære Klimek. Man kan og har kunne, spare mange penge i administrationen. Noget du også har haft ansvar for. Der er jo næsten en leder for hver 5. medarbejder.
Bare tage inden for arbejdsmarkedesområdet. 1 stk direktør, flere chefer inden man rammer rammer teamleder niveau.
Arbejdsmarkedschefen får Ca 1, 3 million i løn, det er frås, grotesk og fuldstændig unødvendigt. Han kan sagtens undværes.
Men I politikere forstår ikke altid tingene lige logisk.