Det er i en ny video på sin politikerside på Facebook, at socialdemokraten Thomas Klimek tager bladet fra munden og undsiger dem, der ikke gider snakke om kulturen, fordi de mener, at der så går penge fra børn og ældre i Hjørring Kommune.
Det passer altså bare slet ikke af den simple grund, at kulturen i forvejen fylder så minimalt i budgettet, mens de fleste altså ikke desto mindre bruger den i en eller anden form, hvad enten det er film, bøger, koncerter, museer eller for den sags skyld fodbold i de lokale foreninger. Vi kan simpelthen ikke leve uden kunst og kultur, siger Thomas Klimek.
Under coronaen savnede vi kulturen, men nu er vi ude igen. Vi er derfor nødt til at tage en snak om den, fordi den også er velfærd og ankeret i vores demokrati, tilføjer Thomas Klimek. Afslutningsvis sætter socialdemokraten trumf på med en cliffhanger.
Der kommer simpelthen en event, som han endnu ikke vil afsløre mere om, men opfordrer i stedet alle til at følge med hos Thomas Klimek Byrådsmedlem.