• Annoncering
  • Kontakt
  • Retningslinjer
Prøv vores mørke tema
NordsøPosten.dk

Topbanner

  • Nyheder
  • Kultur
  • Sport
  • Erhverv
  • Politik
  • Fritid
  • Debat
  • Børn & Unge
  • 112
  • Navne
  • Sponsorartikler
    • Arkiverede sponsorartikler
Intet resultat
Se alle resultater
  • Nyheder
  • Kultur
  • Sport
  • Erhverv
  • Politik
  • Fritid
  • Debat
  • Børn & Unge
  • 112
  • Navne
  • Sponsorartikler
    • Arkiverede sponsorartikler
Intet resultat
Se alle resultater
NordsøPosten.dk
Intet resultat
Se alle resultater

Topbanner

Klimek (S): Hirtshals universitet – hvorfor ikke?

Lokal S-byrådskandidat opfordrer i dette debatindlæg til at tænke stort og holde liv i drømmen om universitet og forskning i Hjørring Kommune

af NordsøPosten
27. oktober 2021
i Debat
Klimek 2 659x493

Langbanner Top

Af Thomas Klimek 
Socialdemokratiet
Byrådsmedlem
Formand i Arbejdsmarkedsudvalget

Hjørring Kommune

Ja, jeg er godt klar over, at jeg nu nok bliver latterliggjort, men læs lige færdig først, for hvis de kan i det nordligste Norge og andre steder, så bør vi også kunne i Vendsyssel. Kunne hvad?

Drive universitetsmiljøer i landets yderområder. I Norge er der f.eks. universitetsuddannelser højt oppe mod polarcirklen i hhv. Tromsø og Bodø.

Men hvorfor skulle denne mærkelige tanke så egentlig kunne lade sig gøre her hos os?

Jo, det er naturligvis ikke i morgen, at det kan blive virkelighed, men tidens største dagsordener, klima, grøn omstilling og bæredygtig fødevareproduktion, passer jo som fod i hose til vores lokale produktion i en kommune med land, hav og dramatisk vind og vejr.

Kort sagt, så vil både national og international forskning, global politik og erhvervslivet i de kommende årtier have massiv fokus på ovenstående området og bogstavelig talt forsknings- og uddannelsesmiljøer, der også har omgivelserne. Det har vi.

De kommende år vil uddannelser indenfor klimatilpasning, bæredygtigt fødevareproduktion, marine- og fiskeriteknologi, grønne energikilder og meget blive mere attraktive for unge studerende og det vil både kunne tiltrække og fastholde studerende til de områder, der udbyder disse uddannelser.

Det vil rumme et vækstpotentiale for eksisterende virksomheder i Hjørring Kommune, men også tiltrække nyt iværksætteri, der kunne udvikle og producere løsninger i samarbejde med det lokale forskningsmiljø. Offentlig forskning har traditionelt skabt privat vækst, spørg bare Novozymes og andre. De største danske virksomheder ligger nærmest alle sammen på landet i Bjerringbro, Als, Billund og andre steder. Er der vækstpotentiale i form af viden og innovation, kommer investeringerne efter.

Faktisk er bevægelsen der vel allerede i det små? Som bekendt forskes der allerede i Hirtshals på Nordsøen Forskerpark, og Aalborg Universitet etablerer i de kommende år en af deres mellemlange, videregående uddannelser, nemlig socialrådgiveruddannelsen, i Hjørring, så selvfølgelig kan uddannelser flyttes væk fra de største byer.

Infrastrukturen i Hjørring Kommune er på plads med havneforbindelse, motorvej, togforbindelse og en større lufthavn nord for fjorden.

Lad os ikke nøjes med at drømme, men i stedet holde tanken om et naturvidenskabeligt fakultet i live. Vi lokale politikere og erhvervsliv skal blive ved med at tale denne mulighed op for folketing, erhverv og interesseorganisationer.

For selvfølgelig er det muligt, at vi om ti eller femten år har et lokalt universitetsmiljø til gavn for bosætning, forskning og lokale erhvervsmuligheder. Tidens største spørgsmål indenfor klima og grøn omstilling kan passende besvares af os her lokalt. Hvis altså vi tør tro på det?

Husk på den massive modstand, der var mod et universitet i Aalborg i 1974. Ingen tør vel tænke på, hvis ikke Nordjylland havde haft sit eget universitet den dag i dag.

Håber der er plads til lidt fremtidsdrømme i den kommunale valgkamp.

Tags: UddannelseUniversitet
DelTweetSend

Langbanner

Tilmeld
Giv besked ved
2 Kommentarer
Inline meninger
Se alle kommentarer
Lene Zohnesen
1 år siden

Du ved åbenbart ikke, at Danmarks Tekniske Universitet har været på Nordsøen Forskerpark i 14 år !

0
Besvar
Thomas Klimek
10 måneder siden
Besvar  Lene Zohnesen

Lene Zohnesen, du har åbenbart ikke læst artiklen, men kun overskriften? Ellers ville du have læst, at jeg skriver; “ Som bekendt forskes der allerede i Hirtshals på Nordsøen Forskerpark …”
Forskning = DTU Aqua

0
Besvar

Stort sidebanner


Lille sidebanner

NordsøPosten.dk

NordsøPosten.dk er ejet af Niels Skipper under virksomheden Skipper & Skipper.

Målet med netmediet er at præsentere lokale nyheder med kvalitet og hurtighed.

CVR-nr. 41271825

Følg os

Annoncering

Kontakt Niels Skipper for priser angående annoncering.

Du kan bruge e-mail adressen nedenunder eller benytte vores kontaktformular ved at klikke her.

Niels Skipper

Mobil: 28 74 27 48
E-mail: niels@nordsoeposten.dk

Kategorier

  • 112
  • Børn & Unge
  • Debat
  • Erhverv
  • Fritid
  • Kultur
  • Navne
  • Nyheder
  • Politik
  • Sponsorartikler
  • Sport

Lavet af Høj Data.

  • Nyheder
  • Kultur
  • Sport
  • Erhverv
  • Politik
  • Fritid
  • Debat
  • Børn & Unge
  • 112
  • Navne
  • Sponsorartikler
  • Arkiverede sponsorartikler
  • Arkiv

Lavet af Høj Data.

Du er ved at sende email til

Flyt kommentar