KLUMME: Skal man være gammel for at bo i Hirtshals?

Af Saliha Marie Fetteh

Cand.mag. i moderne mellemøststudier
Lektor og forfatter

I forbindelse med en ferie havde jeg besøg af et yngre menneske, som jeg naturligvis forsøgte at ”sælge” Hirtshals til. Det slap jeg ikke godt fra, for hun svarede, at ”Her bor jo kun gamle mennesker”.

Da chokket havde lagt sig, og jeg et kort øjeblik havde overvejet, om hun havde set noget, jeg selv havde vænnet mig til, sad jeg og tænke over, hvad gennemsnitsalderen er, hvis man ligesom mig er så heldig at have postnummer 9850.

Et hurtigt klik på google viste, at gennemsnitsalderen i Hirtshals ligger på omkring 45 år. I byen bor der 764 personer i alderen 0-17, 2909 personer i alderen 18-64 og 1674 personer 65+ (32 %).

Men hvad får man tiden til at gå med i Hirtshals, når man har passeret de 65? Nu er jeg endnu ikke krøbet over i den aldersgruppe, men er så tæt på, at jeg holder øje med, hvordan de bruger tiden på den anden side.

De laver ikke mere eller mindre end så mange andre. De gør det bare med bedre pauser, mere kaffe og en imponerende evne til at møde op 10 minutter før andre. Nogle indleder dagen med at kigge ud på vejret og konstatere, at det blæser. Det gjorde det også i går, så det er ikke noget at dvæle længe ved. De starter muligvis dagen med en frisk gåtur med hunden på stranden, eller de (især mænd) smutter ned til havnen. Ikke fordi de skal noget bestemt, men fordi de lige skal se, om verden stadig står nogenlunde samme sted som i går. Og det gør den som regel.

Formiddagen kan gå med svømning, en travetur eller petanque, mens eftermiddagen kan være reserveret til bowling, tennis, krolf eller ”social forskning” på en cafe i godt selskab: kaffe, kage og analyse af hvem der er flyttet, hvem der er blevet skilt, hvem der er død osv. Det er seriøst lokalt efterretningsarbejde. Andre holder af at mødes med bekendte nede ved Muren eller på Pouls Kro, Og skulle nogen finde på at fortælle en lang historie, bliver der nikket. Jo, man husker det, eller dem, som var det i går.

Om aftenen spiser nogle sammen, mens andre tager i bridge- eller strikkeklub eller til foredrag. Ikke altid fordi emnet interesserer voldsomt, men fordi der også serveres kaffe og kage. Og så er der naturligvis banko. Ikke fordi det er spændende, men fordi det ville være mærkeligt, hvis det ikke var der. Man deltager ikke nødvendigvis for at vinde, men man vil gerne kunne sige bagefter, at “det var lige ved”.

Sidst, men ikke mindst, yder utallige ældre frivillige en stor indsats i forbindelse med byens mange arrangementer. For livet i Hirtshals stopper ingenlunde, når man når den alder, hvor man siger “Jeg skal lige have en lille én på øjet” klokken 14.30.

Det bliver bare mere strategisk. Og måske er det i virkeligheden derfor, byen er fuld af ældre mennesker – ikke fordi livet slutter her, men fordi man med tiden opdager, at det er et godt sted at lade det fortsætte i et lidt roligere tempo.