Bindslev Veteran Knallert Træf startede fredag og kører videre lørdag med flere hundrede knallerter fra flere lande – primært Puch Max.
Fællesturen lørdag begynder klokken 10 fra pladsen ved Tannisbugthallen, og optoget kommer via Bindslev centrum og Mosbjergvej blandt andet i området ved Taars.
Fredagen bød på megen hygge, mange bajere med sidevogne, pølser og i teltet dagens ret dansk bøf med hele svineriet for en hund.

I dag er dagen ret også klokken 18 grillet svinekam med tilbehør, som blandt andet er god musik. Kør forsigtigt!
Remtræk Vendsyssel, som er en køreklub for veteranknallerter i Vendsyssel, deltager også i årets træf i Bindslev.


