• Annoncering
  • Kontakt
  • Retningslinjer
Prøv vores mørke tema
NordsøPosten.dk

Topbanner

  • Nyheder
  • Kultur
  • Sport
  • Erhverv
  • Politik
  • Fritid
  • Debat
  • Børn & Unge
  • 112
  • Navne
  • Sponsorartikler
    • Arkiverede sponsorartikler
Intet resultat
Se alle resultater
  • Nyheder
  • Kultur
  • Sport
  • Erhverv
  • Politik
  • Fritid
  • Debat
  • Børn & Unge
  • 112
  • Navne
  • Sponsorartikler
    • Arkiverede sponsorartikler
Intet resultat
Se alle resultater
NordsøPosten.dk
Intet resultat
Se alle resultater

Topbanner

Købmand i Horne?

Koncernen Dagrofa vil åbne butikker i alle byer på over 600 indbyggere, der ikke har en butik i forvejen - vel at mærke hvis de lokale vil hjælpe til økonomisk.

af NordsøPosten
11. oktober 2021
i Erhverv
I dag er der et pizzeria i den tidligere købmandsbutik i Horne. Byens beboerforeningsformand, Jette Svendsen, tvivler på, at der er grundlag for at lave en ny købmand i byen.

I dag er der et pizzeria i den tidligere købmandsbutik i Horne. Byens beboerforeningsformand, Jette Svendsen, tvivler på, at der er grundlag for at lave en ny købmand i byen.

Langbanner Top

Eleverne på Horne Efterskole skal tage cyklen fire kilometer ind til Hirtshals, hvis de gerne vil købe slik eller chips. Derfor kunne de godt bruge en købmand i Horne.

– Det ville være rart, hvis der var en købmand her i byen, så man bare hurtigt kunne gå derned, siger August Johansson, der er elev på Horne Efterskole.

– Der vil nok også være flere, der vil købe slik, tilføjer Malthe Schnach, der også er elev på efterskolen.

De ældre vil gerne have en købmand

Også flere ældre borgere vil gerne have en indkøbsmulighed i byen. Det gælder blandt andre pensionist Lisbeth Pedersen, der må tage toget til Hirtshals eller få et lift, når hun skal handle. Hun har ikke selv bil og handler derfor kun ind én gang om ugen.

– Det vil være dejligt med en købmand. Så vil det da være nemmere at få de ting, man lige står og mangler, såsom rugbrød og kartofler, siger Lisbeth Pedersen.

I 2009 var der 550 dagligvarebutikker i byer med op til 1000 indbyggere i Danmark. I dag er det skrumpet ind til 341 butikker. Derfor vil Dagrofa, der står bag Meny, Spar, Let-køb og Min Købmand åbne nye butikker i alle byer med over 600 indbyggere.

Efterskoleeleverne August og Malthe kunne godt tænke sig en købmand tæt på.
Efterskoleeleverne August og Malthe kunne godt tænke sig en købmand tæt på.
Foto: Stefan Kjærgaard / TV2 Nord.

Lokale skal hjælpe til

Eneste krav er, at lokalsamfundet vil skaffe pengene til en bygning.

– Det er noget, vi gør sammen. Det er et samspil mellem borgerne, den købmand vi finder i fællesskab og så Dagrofa, hvor vi skal få skabt den butik, som giver mening for kunderne at handle i, siger Brian Videbæk, udviklingschef, Dagrofa.

Horne har 689 indbyggere. Her lukkede købmanden for 12 år siden, og i dag er der et pizzeria i bygningen.

– Jeg savner butikken. Om ikke andet, så fik vi jo hele byens sladder, hver gang vi handlede dengang, siger Annette Christensen, der selv var ansat hos den gamle købmand, der lå i Horne.

Nemmere at sælge huse

Grindsted nord for Vodskov, er en af de andre byer, hvor Dagrofa vil åbne en butik, og det er der flere borgere, der ser frem til. Der vil være andre aldersgrupper, der vil søge hertil måske, siger Joan Foldager, formand for Kultur- og Borgerhuset Hammer Bakker i Grindsted.

– For det første vil byen ikke gå i stå. For det andet, så tror jeg også, det bliver nemmere for folk at sælge huse heroppe.

I Horne tvivler beboerforeningens formand Jette Svendsen på at der er grundlag for en ny butik.

– Jeg synes jo, det lyder som en fin løsning Dagrofa kommer med. Men jeg tænker også, om vi er store nok i Horne til en købmand, siger Jette Svendsen, der ikke selv savner en købmand i byen.

Annette Christensen savner den lokale sladder hos købmanden.
Annette Christensen savner den lokale sladder hos købmanden.
Foto: Stefan Kjærgaard / TV2 Nord.

Indbyggere handler i billigere butikker

Både Jette Svendsen og andre borgere i byen peger på, at folk har vænnet sig til at handle andre steder, når de er på vej hjem til Horne fra deres arbejde i andre byer.

– Jeg tror ikke på, at det kan gå med en købmand i Horne. For folk kører til de store butikker, som er langt billigere, siger Annette Christensen.

På Horne Efterskole har eleverne for længst vænnet sig til at tage cyklen til Hirtshals, når de mangler forsyninger.

– Vi tager jo afsted fire-fem stykker og så snakker vi på vejen. Det er ret hyggeligt, siger efterskoleelev August Johansson.

Kilde. TV2 Nord.

Tags: HorneKøbmand
DelTweetSend

Langbanner

Tilmeld
Giv besked ved
1 Kommentar
Inline meninger
Se alle kommentarer
Kurt Berg Nielsen
1 år siden

Jamen det ville da også være forfærdeligt for de stakkels elever hvis de skulle cykle ind til byen og få lidt motion nu siden deres forældre ikke lige kan starte bilen op og køre dem ikke så sært folks børn er blevet dovne

1
Besvar

Stort sidebanner


Lille sidebanner

NordsøPosten.dk

NordsøPosten.dk er ejet af Niels Skipper under virksomheden Skipper & Skipper.

Målet med netmediet er at præsentere lokale nyheder med kvalitet og hurtighed.

CVR-nr. 41271825

Følg os

Annoncering

Kontakt Niels Skipper for priser angående annoncering.

Du kan bruge e-mail adressen nedenunder eller benytte vores kontaktformular ved at klikke her.

Niels Skipper

Mobil: 28 74 27 48
E-mail: niels@nordsoeposten.dk

Kategorier

  • 112
  • Børn & Unge
  • Debat
  • Erhverv
  • Fritid
  • Kultur
  • Navne
  • Nyheder
  • Politik
  • Sponsorartikler
  • Sport

Lavet af Høj Data.

  • Nyheder
  • Kultur
  • Sport
  • Erhverv
  • Politik
  • Fritid
  • Debat
  • Børn & Unge
  • 112
  • Navne
  • Sponsorartikler
  • Arkiverede sponsorartikler
  • Arkiv

Lavet af Høj Data.

Du er ved at sende email til

Flyt kommentar