Mandag kunne Jens Lund Madsen fra Kølemadsen A/S endelig sætte sig til rette i virksomhedens nye lokaler på Færgehavnsvej i Frederikshavn.
Mandag blev i det hele taget en travl dag, idet Jens Lund Madsen tog videre til byggemøde i Strandby. Her skulle der gives tilbud på levering og montering af køle- og fryserum.
Med afdelinger i Skagen og i Hirtshals er virksomheden nu godt rustet til hurtigt at kunne rykke ud og afhjælpe eventuelle problemer i hele landsdelen.


