Dermed er det blevet yderligere op ad bakke for vendelboerne at redde sig op fra nedrykningspladsen.
Som mindstemål kræver det nok en sejr på udebane på lørdag mod FIF og små mirakler i de kommende kampe mod mere vanskelige modstandere.
Den debuterende cheftræner Benjamin Rømer havde svært ved at finde en forklaring på kollapset.
”Vi spillede et flot 1. halvleg, hvor vi også blev hjulpet af mange udvisninger til modstanderne. Men vi blev åbenbart bange for at vinde, og så gik vi i stå i 2. halvleg. Det er ikke nemt at forklare. Men vi er meget, meget skuffede,” sagde en trist Benjamin Rømer efter kampen.
Elitesport Vendsyssel startede kampen med fynd og klem og kom i en håndevending foran 4-0. Hjemmeholdet nåede dog op på 5-6, men i resten af halvlegen øgede ESV støt føringen og lå foran med syv mål et minut før pausen.
Men så fik ESV en dobbelt udvisning til Mikkel Krogshede og Daniel Holmen, og dermed fik odenseanerne en fordel fra starten af 2. halvleg.
Efter 35 minutter førte ESV dog fortsat med hele otte mål. Men så gik det stærkt for HC Odense. Syv mål på de næste syv minutter mod et enkelt til ESV. Udligningen kom efter 45 minutter, og derefter var ESV aldrig foran.
Målscorere:
Elitesport Vendsyssel: Steffan Stollig og Mathias Haugen 5, Oliver Prince, Thomas Steffensen og Mikkel Krogshede 4, Nicolai Andersen 2, Daniel Holmen, Marcus Raakjær, Christian Lykke og Nicolai Leth Klinge 1.
HC Odense: Jacob Lyck 8, Christian Nim og Mads Zinndorff 5.