– Det er jo egentlig et luksusproblem, vi har, når det er blevet så efterspurgt et produkt at være med i vores sandfordringsprojekt, at vi mangler sand for at vedligeholde og opretholde de flotte kyster, vi har.
Sådan lyder det ifølge TV2 Nord fra Hjørring Kommunes formand for teknik- og miljøudvalget, Søren Homann (K).
Det haster hele tiden at få gjort noget, men vi bliver også nødt til at være sikker på, at vi gør det rigtige. Søren Homann (K).
Hjørring Kommune oplever lige nu en stor interesse for at være med i det sandfodringsprojekt, der strækker sig på den erosionsudsatte kyststrækning på vestkysten fra Nørre Lyngby Strand i syd til Tversted Strand i nord.
Sandfordringsprojektet kræver minimum 800.000 kubikmeter sand. Problemet er, at der umiddelbart kun er cirka den halve mængde sand til rådighed.
I hvert fald derfra hvor kommunen plejer at hente sand.
Vi har søgt om at lave et sandindvindigsprojekt ude i havet, og vi er nu gået i gang med at undersøge, hvor kan det ligge henne, og hvor meget sand kan vi få ud af det. Søren Homann (K).
For der er kun 400.000 kubikmeter sand at hente fra indsejlingen til Hirtshals Havn, hvor man igennem mange år har hentet sand til at pumpe ud langs kysten syd for havnen.
Lige nu er omkring 2.000 private lodsejere med i sandfodringsprojektet.
Vil finde et marint indvindingsfelt
Så nu vil Hjørring Kommune ud at finde sand et andet sted i et nyt såkaldt marint indvindingsfelt.
– Vi har søgt om at lave et sandindvindingsprojekt ude i havet, og vi er nu gået i gang med at undersøge, hvor kan det ligge henne, og hvor meget sand vi kan få ud af det, siger Søren Homann.
Et nyt marint indvindingsfelt kræver blandt andet, at der udarbejdes en VVM-redegørelse for at have fokus på at identificere diverse beskyttelsesinteresser, således disse kan friholdes som fremtidigt indvindingsområde.
Dette kunne for eksempel være vigtige områder for fiskeri eller opvækst af fiskeyngel.
– Fiskerne har nogle gode input til, hvor vi skal lade være med at tage det sand henne, siger teknik- og miljøudvalgsformanden.
Kystdirektoratet mangler også sand
Også Kystdirektoratet ønsker sig mere sand til sandfodring.
Hvert år står Kystdirektoratet for at sandfordre ved Lønstrup, og direktoratet bakker op om Hjørring Kommunes forsøg at finde et nyt sted at finde sand til sandfodring.
– Udfordringen med at mangle sand kan løses ved at hente sand ude fra havet. Det er den letteste og billigste måde at sandfodre på. Det er en cirkulær funktion, sandet har, siger Søren Homann.
– I dag henter vi jo det sand, der er skyllet fra syd – det henter vi i nord, og så putter vi det tilbage igen. Det er det samme, vi vil fortsætte med at gøre, vi vil bare gerne have meget mere sand, så vi kan opretholde kysten.
Kysten ved Tversted er også udfordret
Gennem flere år har Hjørring Kommune kystbeskyttet og sandfodret især syd for Hirtshals Havn, men nu er problemerne med manglende sand og strand også rykket nord for havnebyen.
Når stormene raser, så æder havet sig ind på kysten, og stranden bliver smallere også ved Uggerby og Tversted.
Derfor er en del af det store sandfodringsprojekt også at få “by-passet” sand fra Hirtshals Havn. Altså få ført sandet nordpå, idet der opleves væsentlige problemer med erosion i området omkring Uggerby og Tversted.
– Det haster hele tiden at få gjort noget, men vi bliver også nødt til at være sikker på, at vi gør det rigtige. Vi skal have sandfodret de rigtige steder, så det har den funktion, det skal have. Vi skylder de grundejere, der er med i det her projekt, at vi gør det godt, siger Søren Homann.
Hjørring Kommune har netop sat 1,5 millioner kroner af til et nyt indvindingsfelt.
Kilde: TV2 Nord.
Fejlen er, man ikke laver kystsikring.
Det er helt vildt at grave efter mere sand og så bare sige, det er længere ude.
Der er brug for kompetente folk til at vurdere og udføre kystsikring på lange stræk. Her kunne kommunen bruge en selvstændig forlængelse af teknik og miljø på Byrådsplan.
Der er så mange hastende områder, der fast skal laves efterhånden og uden tøven.
På land vil den mere nedbør skabe mange problemer. Man bør ikke køre i elbiler på kulstrøm fra Aalborg. Man bør rende sig selv, Region og stat på dørene, så man får systematiske handlingsplaner. Det er jo ikke bare fiskernes sæler og skarver, der er tale om. På land har vi en række plnater og dyr man skal tage stilling.
Man kunne indføre bekæmpelsesdage lidt som at rydde op på strandene.
Man bedre også tage bedre stilling til flexbusser frem for det nu. Her burde man i samme moment have planer for, at kun byer med forretninger og skoler bygges ud. Man bør også nedlgger op til flere opklaskede landsbyer, der idag ikke har nogen funktion. Alt skal hentes og bringes. Man økonomiserer derfor på længere sigt fællesudgifterne.
Man starter med at købe et fjeld i Norge. De har masser af dem.
Det er noget pjat at fyre af, dette kun har noget med Uggerby og Tversted at gøre. Det er jo bare de, der af gode grunde råber højt.
Hel nu op Jens. Du skriver at det er en fejl at men ikke laver kystsikring.
Mange af de problemer der er skyldes jo netop at der andre steder er lavet kystsikring.
Men har derved ændret de kystnærehavstrømme og lavet uorden i naturens eget system. Når man først er begyndt på det, så oplever man at naturen “slår” igen. “Naturen” vil til enhver tid forsøge at skabe en lige kyst, (Kystudligning), men hver gang vi laver en forhindring for dette, vil der fx. på vestkysten blive opbygget sand på sydsiden og blive nedbrudt på nordsiden. Kig fx på molen i Løkken. Andre eksempler er Lønstrup hvor sikringen af byen har medført at man har måtte sikre helt hen til Harrerende og sågar ved Feriebyen som igen har påvirket stranden ved Nørlev..
Så hvis du virkelig mener der skal mere kystsikring til, så må vi jo hellere asfaltere hele vestkysten…
.Du skriver “Der er brug for kompetente folk til at vurdere og udføre kystsikring på lange stræk”
Måske skulle du overveje om du er kompetent til at kommentere denne artikel. Da du vist ikke helt er inde i de geologiske forhold der er omkring kystdannelse og nedbrydning.
Ja Hans Ove.
Der bør være kystsikring hele vejen. Problemerne er klassiske. Man kan kun rykke eller stoppe på naturen ved at være meget konsekvent.
Det er velkendt hydrologi. Piller man ved naturen slår den igen. Piller man ikke, så har Vi nu stadigt øget vandstand med kraftigere bølger og storme, hvor halve løsninger er tydelige.
Det årelange fumleri ved Løkken er jo kun et af mange eksempler på verdenspland. Vand er sådan.
Havnen i Hirthals startede jo også med en mole. Så lavede man en større, hvor sandet i teoriedn skulle gå under og ikke samle sig.
Man prøver sig så fx med at lave længere udad. Sandet samler sig og der kommer intet til bagvandet, der så bliver en bugt.
På ø’stkysten ser man det med Sæby, Aså, Vorså.
Mit personlige valg er, det drejer sig om alle de samfund, der rent faktisk eksisterer, hvilket dækker Løkkens glorværdige fortid som havne og stationsby som en forstad og forsyner til Hjørring og de store magre landbrugsområder.
Det skal da bevares uanset det er det eneste sted her i Nordjyllans, hvor jeg har fået tynd kaffe.
Det ka ikke være meningen, man kravler ned af en skrænt bed Skallerup og så knapt nok kan komme op og hjem igen.
Så Jeg er parat til en systematisk kystsikring, hvor man også fylder på de nedslidte rev langs med. Man skal i den grad ikke finde materiale til havnebyggerier.
Vi har som land i den grad plydret det naturlige landskab væk både inden – og udenfor kystlinjerne.
Jeg er yders kompetent. Det er ike svært. Det er et kraftigt valg. Intet valg er også et valg. Det glemmer Du.
Det er der en masse, der ikke synes, når mængder af deres sommerhuse og fx også Lønstrup snart vil styrte i havet.
Jeg bor her faktisk også i midten med havnen mindre end 400 meter væk med udsigt til 3 vindmøller og kommer jævnligt fra kommunens egne kyster helt fra Skiveren og Løkken.
Så Jeg køber din version med, man lige skal vænne sig til kraftig kystsikring. Din version er, at den så er væk, hvor man så måske kan bygge på sandet oppe omkring Skagen.
Min holdning til vindmøller er akkurat den samme. De er en valgt nødvendighed. Nu får Vi så også elbiler. Som det ser ud nu, så skal de køre på kulstrøm fra Aalborg.
Det har i årevis været en god forretning at udskifte strøm på gasturbiner fra Hirthals. Trods dette er der ikke sket noget. 25% eller lidt mere er på prisen på varme, er da også noget.
For en del er det at gå ned fra 16 til under 12.000 her i byen med korslagte arme og krav om, at staten nu skal betale, fordi man ikke magter at udøve rettidig omhu.
Er det kommunalt selvstyre.
Nu er det endda værre. Vi betaler en formue for Putins gas, hvor vi betaler en masse i import.Vi kan endda måske slet ikke få noget. Der har i åresvis kun været udsigt til,at gas og strøm gradvist bliver lidt dyrere.
Og ja, der skal da nok ryge en and eller en glente her og der. Men hvor er så de mange, der får bedre forhold og hoster mindre i naturen under dem.
Men vi ligger da i nærheden af skotland. Efter sigende slukker man om lyset, om aftenen, når man bare snakker. Sommetider pusler det så. Det er folk med de lave indkomster, der tager tager tøjet af for ikke at slide på det.
Med sådanne alternativer finderJeg mig gerne i en hel del flere vindmøller. I turistområderne er der også plads til mange solceller. De bruger jo ekstra strøm i i lysets land og omegn, når de propper Vores veje og bader.
Det med ekstreme forandringer er jo også på land. Det ekstra vand vil ikke kunne løbe væk og skal enten blive o lave myggehuller elelr under større broer. På land vil regnvandet fosse ned af de skrå dele og gnave store furer i både land og by. Bønderne skal så oftere om. mange huse skal have dykpumper og diger.
Gårbo og Ingstrup søer vil fylde sig selv og lidt til.