Arealet til salg ligger på den højtliggende del af Hirtshals i området Nejst. Nejst består primært af traditionelle mindre parcelhuse fra perioden 1970 til 1980.
Området afgrænses mod nord af den meget markante skrænt og af den karakteristiske rækkehusbebyggelse på Nejstbrinken, hvorfra der er en flot udsigt over havet.
Arealet ligger smukt for enden af Nejstbrinken på en skrånende naturgrund, der er udlagt til rækkehusbebyggelse. Der er en flot udsigt over blandt andet by, idrætsbaner og sø. Arealet er udstykket i 8 selvstændige ejendomme, hver bestående af en bygningsparcel og en garageparcel. Grundstørrelserne varierer mellem 250 m² og 365 m². Arealet til boliger er i alt på 2.417 m², og arealet til carporte/garager er på 175 m².

Arealet må bebygges med 35 %. Der kan opføres såvel ejerboliger som andelsboliger i overensstemmelse med den gældende lokalplan. Lokalplanen angiver grundenes størrelse, beliggenhed og byggemuligheder. Der kan ikke forventes væsentlige dispensationer fra lokalplanen. Arealet er byggemodnet med vej, kloak og vand.
Arealet er til salg, men endnu ikke prissat. Kontakt gerne Grundsalg, hvis du er interesseret i at udvikle arealet, [email protected] eller telefon 72336780.
Der er ikke foretaget undersøgelser af arealets bæreevne.


