På baggrund af ansøgning fra en projektgruppe er der udarbejdet nyt plangrundlag for et plejehjem i den sydlige del af Tornby.
Forslag til kommuneplantillæg nr. 13 og forslag til lokalplan nr. 906-L05 har dernæst været fremlagt i offentlig høring i 8 uger. Kommunen har modtaget 1 høringssvar til planforslagene.
Teknik- og Miljøudvalget skal derfor tirsdag den 28. februar tage stilling til, om planforslagene skal fremsendes til byrådet med anbefaling af vedtagelse.
Baggrund for udarbejdelse af ny planlægning
Projektet omhandler etablering af et friplejehjem i den sydlige del af Tornby med 30 boligenheder og fællesareal med fælles stue, køkkener, opholdsarealer og personalefaciliteter. Se Bilag 1 – Oversigtskort for placering i Tornby.
Formålet med lokalplanen er at udlægge området til offentlige formål i form af et plejehjem. Lokalplanen giver mulighed for bebyggelse i max. 2 etager i en højde på max. 8,5 m og med en bebyggelsesprocent på 30. Derudover fastsætter planen et byggefelt hvori hovedbebyggelsen skal placeres.
Planområdet skal på sigt kunne give adgang til området øst for planområdet. Derfor indeholder lokalplanen bestemmelser om vejforhold, for at sikre potentielle udviklingsmuligheder mod øst og for at sikre, at denne del af byen kan kobles på den resterende by gennem vej- og stinettet. Se kommuneplantillæg og lokalplan i Bilag 2 – Kommuneplantillæg nr. 13 – Offentlige formål (Plejehjem) ved Købstedvej, Tornby og Bilag 3 – Lokalplan nr. 906-L05 – Plejehjem ved Købstedvej, Tornby.
Planforslagene har været fremlagt i offentlig høring i 8 uger fra d. 5. december 2022 til d. 30. januar 2023. I den periode har kommunen modtaget 1 høringssvar. Høringssvaret er fra Nordjyske jernbaner, der ingen kommentarer har til planforslagene.
Direktionen indstiller:
- at Teknik- og Miljøudvalget fremsender kommuneplantillæg nr. 13 – Offentlige formål (Plejehjem) ved Købstedvej, Tornby, og
- at Teknik- og Miljøudvalget fremsender lokalplan nr. 906-L05 – Plejehjem ved Købstedvej, Tornby til Byrådet med anbefaling af vedtagelse.
Læs alle sagens bilag her:
- Bilag 1 – Oversigtskort
- Bilag 2 – Kommuneplantillæg nr. 13 – offentlige formål (Plejehjem) ved Købstedvej, Tornby
- Bilag 3 – Lokalplan nr. 906-L05 – Plejehjem ved Købstedvej, Tornby.
- Bilag 4 – Indkommet høringssvar.
Kilde: Hjørring Kommune.
Link til artikel om torsdag aftens generalforsamling i Tornby
Generalforsamling i Støtteforeningen for Tornby Friplejehjem